- Engelsk
- 11.-17. februar
- 576 sider
- Originaltitel: The Girl on the Cliff
Jeg venter stadig på det femte bind i serien om de syv søstre; da jeg vil have det i samme format som de andre. Og der var en ferie forude, der lagde op til lidt nem ferielæsning til lange flyveture og strand. Derfor medbragte jeg et par Riley-romaner, som ikke handler om søstrene - dette viste sig ellers sidst ikke at være en ubetinget succes.
Denne roman er endog en tidligere end Engletræet, men den var dog langt bedre.
Det er som altid en rammefortælling; men med den kæmpe fordel, at "rammen" er bred! Indledningen starter med Grania, som vender hjem til familien for at slikke sårene efter en ufrivillig abort. Hjemme i den lille landsby møder hun en lille pige, som også har sine traumer. Hendes mor er død, og hun bor alene med sin far i byens "fine" hus. De to bliver venner, og pludselig er Grania blevet barnepige for den lille Aurora. Hun begynder endog at nære lidt varme følelser for faderen, som ellers er en distanceret og finurlig mand, der ofte er bortrejst.
Granias mor advarer hende mod at blande sig med familien, da historien har vist, at de to familier for ofte har været i konflikt - og så springer vi et århundrede tilbage. Da var Granias oldemor tjenestepige i det fine hus, og senere kommer hun til London under 1. Verdenskrig. Hun får et spædbarn i sin varetægt, og ender med at stjæle barnet med tilbage til Irland og selv opdrage det.
Familierne arbejder for hinanden; men der er altid den distance mellem upstairs and downstairs. Den fine familie er dog tit ramt af mentalt uligevægtige personer - som Auroras mor; men kommer alt dette fra det adopterede måske russiske barn?
Hele historien fortælles af Aurora, og til tider er det lidt utroværdigt med hendes livsklogskab - alderen taget i betragtning. Og så de uendelige afbrydelser i stedet for blot at lade handlingen flyde. Men den var meget bedre end Engletræet - og ikke en happy ending med lyserødt overalt. Det var helt perfekt til formålet!
No comments:
Post a Comment