Dieu n'habite pas La Havane - Yasmina Khadra

• Fransk
• 26.-30. januar
• 272 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

At rejse er at læse. Som H. C. Andersen ikke ville have sagt! 

Og læse er også at rejse. Kombinationen af de to ting er ganske enkelt perfekt. Når man har besøgt et sted, og senere læser om det - så står alting klarere; læseoplevelsen bliver langt bedre. Ligesåvel som jeg er fortaler for at udvide sine horisonter gennem bøger, lige så vigtigt er det at rejse uden for de gængse rammer.

Khadra er algiersk, og de fleste af hans romaner har på en måde Mellemøsten og islam som omdrejningspunkt. Således i hans trilogi om forskellene mellem Vesten og Mellemøsten, hvoraf jeg faktisk mangler at læse den sidste - men også i den fantastisk rørende roman Som dag følger nat.

Og så forlader han hele det univers for at begive sig til Cuba; som jo også er et land, der kæmper med sine egne dæmoner og konflikter mellem politiske ideologier og personlig tvivsel.

Jeg har været i Cuba to gange; første gang rejsende langs hele den sydlige kyst omkring Trinidad, Cienfugos, Santa Clara, oev. - og senest i området omkring Havana. De to landsdele er vidt forskellige; men begge sider af Cuba er fascinerende og landets særlige historie er tilstede overalt i møder med mennesker og kultur.

Derfor bragte Khadras bog mig fluks tilbage til Havanas gader og stræder, og den specielle lyd af Cuba, som musikker giver den. Don Fuego er 60 år gammel, og underholder turister på den sagnomspundne Buena Vista natklub. Indtil denne pludselig privatiseres og han bliver arbejdsløs.

Som så mange andre cubanere bor han med sin udvidede familie i et hus i Havana, hvor alle deler værelser med alle. De overlever ved at handle på det sorte marked, og finde plan B-løsninger til alle dagligdagens problemer. Hele Don Fuegos verden styrter sammen, og han forsger desperat at finde et nyt job. I sin afmagt tilbringer han til tider natten i en sporvogn, der stadig holder, hvor den stoppede, da revolutionen kom - og en nat møder han en meget ung pige der.

Hun er vild og utæmmet som et dyr; han nærmer sig hende med små skridt og dag for dag.

Da han en dag finder han blødende efter et overfald tager han hende med hjem, og hun flytter ind hos familien. Og den gamle crooners hjerte begynder at banke igen - for den kun 20-årige pige, der intet vil fortælle om sin fortid.

Den fortid er dog ret dyster; er hun den seriemorder, der har hærget Havana? Don Fuego er blændet, og selv da han bliver overfaldet af pigen, nægter han at give op.

Det er på en måde historien om en aldrende mands sidste kamp med kærligheden og hans erkendelse af, at alting må have sin ende. Det er sørgmodigt som en cubansk trompetsang man lytter til med et glas mørk rom i hånden. Eminent!