Le bonheur conjugal - Tahar Ben Jelloun

• Fransk
• 3.-7. januar
• 368 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg har tidligere læst tre romaner af Ben Jelloun, som er en yderst produktiv forfatter - der er stadig mange at tage af. Denne købte jeg, da jeg sidst var i Belgien og den fik æren af at blive årets første bog.

Historien er opdelt i to store dele - mandens og kvindens synspunkt på et ægteskab; og titlen 'Den ægteskabelige lykke' skal bestemt tages lidt ironisk.

Den midaldrende Foulane (som muligvis slet ikke er hans navn - i hans egen version omtales han som Maleren og kun i tredje person) får et hjerteanfald, og er derefter bundet til sit hjem, til en kørestol, til hjælpere døgnet rundt - og hans kone holder sig langt væk i den anden ende af huset.

De giftede sig, da Maleren var en halvmoden mand, og hun stadig blot en ung kvinde, som var imponeret af hans renommé, formue og levestil. Ægteskabet faldt ikke i nogle af familiernes smag; for hans familie var der tale om bønder, som ikke var deres søn værdig - og for hendes om snobber, der ikke ville hjælpe hendes familie økonomisk, som det er tradition i Marokko.

Han er en verdensberømt maler; han er også en indædt skørtejæger, der gennem årene konsekvent er sin kone utro. Han synes, at hun er irriterende, grisk, ukærlig over for ham osv. Han vil derfor skilles, men hun holder krampagtigt fast i ham - ifølge ham selv for at tage alle hans penge.

Konen finder de notater, han har gjort sig om deres liv sammen, og hun vil forsvare sig. Derfor giver hun sin version af historien, som ikke overraskende er noget anderledes. Den fortæller om en mand, der vil holde hende fanget til hjemmet mens han rejser verden rundt. Om en far, der ikke tager sig af sine børn, og dårligt vil give hende penge til at klæde dem på og give dem mad.... mens han selv rejser på første klasse.

Konen indrømmer blankt, at hun er hård, ufølsom og vil have sin del af kagen efter at have fundet sig i ham og hans utroskab i årevis. Han skal ikke lade sig skille nu, hvor han er syg. Hun bliver lidt dæmonisk, da hun afslører sin plan om at optræde som den perfekte hustru, der vil passe og pleje ham, så ingen fatter mistanke. Som læser ved man knap om det betyder, at hun vil forsøge at forgive ham langsomt?

Slutningen er derfor temmelig åben; og det passer glimrende egentligt. For det er lige så svært at spå om som et parforhold er det, hvis man anskuer det fra begge parters sider.

Hvad skal man som læser tro? Hvem er den gode og hvem den onde i denne historie? Eller er det bare ganske simpelt menneskeligt, at de begge har deres fejl og er skyld i det kuldsejlede ægteskab?

Det er en interessant betragtning, for i alle forhold er der jo to sider af sagen - og her er der ingen dommer til at fortælle os, hvad udfaldet er. Det må være læserens vurdering om man har mere sympati for den ene part. Et interessant eksperiment!