Selfies- Jussi Adler-Olsen

• Dansk
• 3.-7. december
• 505 sider

Jeg var jo faktisk gået i gang med en mursten af en roman af den rumænske forfatter, Petru Dumtriu, som han fik en pris for i 1968. Det var en form for personificering af Den Evige Jøde - og placeret i det 16. århundrede er det jo lige mig. Men efter to dage var jeg slet slet ikke inde i historien, og det kunne jeg godt se kunne blive svært. Det er yderst sjældent, at jeg ligefrem giver helt op - men denne gang var der ikke andet for.

I stedet investerede jeg i et tilbud på Adler-Olsens seneste krimi i Afdeling Q-serien. Jeg var ved at blive lidt mere afhængig af Carl-Rose-Assad-kombinationen i de to seneste i romaner i serien, og jeg synes bestemt, at niveauet er højere end da han startede ud med Kvinden i buret.

Temaerne bliver ligesom i Marco effekten mere og mere socialrealistiske og aktuelle - denne gang er der faktisk en hel del mordere og mord at holde styr på. Men en af de mere spøjse personnager er Anne-Lise Svendsen, som arbejder på et socialt kontor (eller hvad den slags hedder?). Her ser hun dagen lang på de unge piger, som drømmer om penge og berømthed men absolut ingen uddannelse eller kvalifikation har. De vil have staten til at sørge for hele deres livsstil uden selv at løfte en finger.

Det er et temmelig spydigt billede, der tegnes af disse piger, og man kan også sagtens se den desillusionerede Anne-Lise for sig; den midaldrende kvinde, der er ugift, og nu oven i købet får konstateret brystkræft. Det er for meget for hende - så hun beslutter sig for at meje dem ned én for én.

Roses barndom og historie fylder meget i denne bog; til gengæld træder Carl en del mere i baggrunden. Men vi får afdækket en del, der er med til at forklare visse af Roses handlinger gennem tiden. Man kan så undre sig over, om hun skal skrives ud - for med slutningen kan man undre sig over, om hun kan vende tilbage til et job på Politigården.

Assads mystiske fortid kommer vi ikke meget nærmere; og nu synes jeg måske snart, at der skulle prikkes lidt hul på den byld - men med fokus på Rose i denne roman, er det måske hans tur i en kommende?

Alt i alt ganske underholdende - letlæselig, hurtig, underholdende .... Adler-Olsen har bestemt fat i en god opskrift, selvom det måske ikke udvikler sig til stor litteratur.