To brødre - Ben Elton

• Engelsk
• 27.-30. december 
• 621 sider
• Originaltitel: Two brothers

Der er efterhånden mange måder at angribe historier om 2. Verdenskrig - og denne er da på sin vis temmelig original. Den er sikkert også glimrende for personer med lidt historisk kendskab til de politiske detaljer i Hitlers vej til magten, da den forklarer det på en pædagogisk måde.

Et ungt jødisk par får i 1923 tvillinger - men den ene dreng er dødfødt, hvilket er en stor sorg for Frieda. Da sygeplejersken på hospitalet tilbyder dem at adoptere en ligeledes nyfødt baby, hvis mor døde under fødslen, slår de derfor til. De to drenge er nu de to drenge, hun skulle have haft. Men den anden dreng er tysk - arisk! Et tilfælde gør, at de ikke får omskåret drengene på den påkrævede dag ifølge judaismen - og så bliver de det aldrig. Meget bekvemt for den videre historie!

De to drenge vokser op i Berlin, som i stigende grad påvirkes af nazismen, og er meget forskellige. Men vel ikke mere end alle andre brødre. Deres fra, Wolfgang, er musiker - men da jøderne fratages muligheden for at arbejde offentligt, begynder han at undervise derhjemme. Det er her de to drenge møder Dagmar - datteren af en rig jødisk forretningsmand. De to drenge og Dagmar danner en lørdagsklub sammen med også Silke, som er deres rengøringskones datter.

Historien svæver rundt om deres opvækst - drengene, der begge er forelskede i Dagmar; Silke, der er forelsket i den ene af drengene. Og historien fortælles med udgangspunkt i 1956, hvor den ene af drengene er voksen og i London. Men læseren får ikke umiddelbart at vide, hvilken af drengene, det er.

Dagmar er da den styggeste kvindelige hovedperson, jeg længe har mødt! En selvisk, ubehagelig person - som livet igennem udnytter de to drenges forelskelse i hende. Der er et plot omkring forskellen på dem - jøden og tyskeren; for det finder nazi-Tyskland jo ud af, og familien må skilles. En slipper ud og en anden kommer i hæren - og dør! Og Silke og Dagmar forbliver deres "redningskvinder" og sjælelige forfølgere.

Liv ødelægges på grund af især Dagmar, og ikke så meget på grund af omstændighederne ved fødslen - det er temmelig søgt, og ikke en særlig overraskende slutning.

Elton har selv en familiehistorie med familie på begge sider af denne forfærdelige racebestemte grænse, og de inspirerede ham til romanen. Måske skulle han hellere have skrevet den historie, eller have holdt sig til stand-up comedy-genren, som er hans domæne. Der er så utroligt mange smukke bøger om den krig; dette er desværre ikke en af dem - men glimrende chick-lit for personer, som ikke magter de tungere beskrivelser af en af verdens største katastrofer.