Drama i Holland (Maigret VIII) - Georges Simenon

• Fransk
• 18. december
• 177 sider
• Originaltitel: Un crime en Hollande

Det vil nok vise sig at blive svært at finde alle Maigret-krimierne i fine nye udgaver, da de jo er 85 år gamle her i starten af serien. Det skete med nummer otte, hvor Amazon tilbød mig at købe den brugt hos en antikvar - til gengæld for den beskedne sum af 1,50 €. Jeg blev dog virkelig overrasket, da jeg modtog den - det var en person, der som jeg, passer på sine bøger. En person, der indskriver købsdato og navn - og den var fra 1982. Sikkert kun læst den ene gang, og måske dukket op i et dødsbo. Men den var i perfekt stand - det vil jeg bestemt ikke afholde mig fra en anden gang, så jeg kan overholde min kronologi.

Jeg mener nu også at se, at Simenon måske overfører en flig fra den sidste bog til den næste; blot et koncept eller en idé - ikke en person eller en direkte kontinuitet. I nummer syv blev der gjort lidt af et nummer ud af danskerens protestantiske strenge tro; og i nummer otte er vi i Holland i noget, der minder om et indremissionsk miljø.

En fransk gæsteforelæser er på besøg hos den hollandske professor og hans kone, da professoren bliver myrdet. Maigret tilkaldes for at hjælpe en landsmand - men det viser sig jo at være svært med hans manglende sprogkundskaber; Maigret er nemlig en ordentlig franskmand, der ikke taler et ord engelsk eller tysk. Men heldigvis taler nogle af protagonisterne lidt fransk- selvom de faktisk er meget for at tale overhovedet.

Man forsøger at skyde skylden på en besøgende sømand, som jo for længst er langt væk - men således kan man bevare freden i lokalsamfundet. Selv den lokale politibetjent er med på den; for de havde haft skandaler nok med den afdøde, der havde drukket cognac ved flere lejligheder og sandelig også havde et forhold til en af de lokale unge piger.

Maigret tager det som sædvanlig i stiv arm og uden at forhaste sig. Han tager sig en lille en til morgenmaden, og kommer ikke med nogle konklusioner før han samler dem alle til sidst til en rekonstruktion af mordaftenen ... og så er det mysterie løst!

Jeg synes, at stemningen i denne bog var lidt mindre fascinerende. Maigret var ikke rigtigt i topform, og personerne var i det hele taget lidt for vage. Maigret har det vist bedst hjemme i Frankrig, hvor man kan forstå hans sprog og hans kultur!