- Engelsk
- 9.-23. juli
- 629 sider
- Originaltitel: The Secret History
Denne mammut tog noget tid at komme igennem; efter min knæoperation var koncentrationen ikke altid på højdepunktet - og da jeg endelig var lidt ovenpå, fik jeg besøg fra udlandet i nogle dage. Og den kræver altså, at man har tid til at fordybe sig og ikke blot haster igennem. Det er virkelig dårlig metrolæsning - til gengæld nød jeg den desto mere, når tiden var til det.
I marts læste jeg Stillidsen, og blev nysgerrig efter Tartts forfatterskab, og det er bestemt umagen værd.
Richard er hovedpersonen, og historiens fortæller - han har nærmest en rolle som Nick i The Great Gatsby; han er observatøren, der er lidt anderledes end de andre men på trods af dette bliver hvirvlet ind i deres vanvittige historier. Og så bliver den tid af hans liv til den ENE historie, som må forblive hemmelig, og som kommer til at at definere ham som person resten af hans liv.
Richards forældre er ikke velhavende - og barndomshjemmet er ikke udpræget lykkeligt; forældrene gør ikke meget for at opmuntre drengens lyst til studier, så han må selv kæmpe for at komme til Hampden College, hvor han vil studere græsk. Problemet er blot, at græsklæreren er en gammel sær mand, der kun optager fem elever i sin klasse, som drives efter sektagtige principper.
Men han kommer ind og møder der de fem elever - Henry, Francis, Bunny og tvillingerne Charles og Camilla. Det er en flok forkælede overklassebørn - intellektuelt arrogante, sofistikerede men også depraverede i deres omgang med narko og alkohol.
Richard forsøger at forbigå sin egen baggrund i stilhed for at blive optaget i deres fællesskab; det viser sig ikke at være let - indtil han en dag bliver indviet i deres store hemmelighed - mordet på en lokal mand foretaget mens de foretog en slags ritual efter de gamle græske foreskrifter. Bunny er den den eneste anden, der ikke var med - men han finder også hurtigt ud af sandheden. Nu gælder det så om de kan stå sammen for at holde på hemmeligheden.
Den anden halvdel af romanen foregår efter Bunnys død - en "nødvendig"følge af omstændighederne, men som lægger yderligere pres på de resterende unge.
Det er ganske enkelt eminent skrevet, og det er så dybt tragisk - som kun en græsk tragedie kan være det med mord, incest, druk, fædrekomplekser - men også kærlighed og tilgivelse på en morbid måde.
Der er meget Gatsby i den - men man tænker uvilkårligt også på læreren i De døde poeters klub; for selvom læreren Julian fralægger sig alt ansvar, da det brænder på, så er han alligevel med til at trække trådene i sine elever som små marionetdukker.
Helt enkel er den ikke at læse; men den belønner sin læser, og giver en lyst til at trække de gamle græske tragedier frem igen - for der er helt sikkert paralleller at drage herfra. Nu må jeg vist have fat i hendes tredje roman, som er skrevet i perioden mellem de to, jeg har læst nu.
6 comments:
Den bog er temmelig sikkert ikke noget for mig, men tak for advarslen ;-)
Knæoperation?
For resten havde jeg en ide om, at du allerede havde læst Leonora Christinas Jammers Minde, men du hører måske også til dem, der kan finde på at læse en bog flere gange? Den kan downloades gratis fra Arkiv for Dansk Litteratur, men så kan man jo ikke føle på den eller snuse til den eller noget i den retning ;-)
Rasmine,
Det var så lidt - med advarslen; alt kan jo ikke falde i alles smag.
Ja, det dumme knæ blev ikke bedre efter mit lille styrt den 16. maj. Så den 3. juli fik jeg fjernet en slimhinde og en del af menisken. Det er jo en ret banal operation, men man skal jo i fuld narkose og hele igen. Og det værste er vel nok, at jeg havde gået skævt i 7 uger inden operationen - og ledbåndet var også revet over. Så det var nogle dages hvile og nu genoptræning, hvor trådene er fjernet.
Jeg har skam læst Jammers Minde - men det er mange år siden, og jeg havde besøg af bedsteveninden i weekenden. Der var vi så på rundtur i byen - og bl.a. både Christiansborg og Rosenborg, og så købte jeg den til genlæsning (og til hylderne).
Der fik vi så også lige gået 10-12 km om dagen - og Rundetårn - hvilket knæet ikke var helt glad for :-)
Jeg synes, der er grund til at ønske til lykke med, at du kan gå så meget så forholdsvis kort tid efter operationen - og tænk, at du turde! Forhåbentlig er det med til at styrke knæet.
Det er altid en fornøjelse at læse med her, tak for referatet. Den bog kunne jeg godt tænke mig at læse, selv om jeg har det som dig, at visse bøger skal læses i dyb koncentration.
Jeg er glad for at høre at du fik gæster - og håber at dit knæ har det godt og at du har det godt! Bedste ønsker og klem! :)
Rasmine,
Ja, det er da gode tegn, at jeg overhovedet kan gå så meget. Men der er bestemt også dage, hvor sofaen er bedre end trapperne! Men det skal jo i gang igen det ben.
Donald,
Tak!
Ja, det var dejlig at få besøg fra Bruxelles og vise smukke København frem. Selvom knæet ikke var helt enig i det hele.
Det er nogle intense bøger, hun skriver - men tager man sig tiden til at fordybe sig, er de virkelig umagen værd.
Post a Comment