Panserhjerte - Jo Nesbø

• Danish
• May 22-23
• 635 pages
• Titre français: Pas encore traduit

Lige så meget jeg ikke bryder mig om de svenske krimidronninger, lige så vild er jeg med Nesbø og hans serie om Harry Hole. Heldigvis er Nesbø vendt tilbage til den fallerede politihelt, Harry Hole, efter en afstikker med krimien Headhunterne, som jeg heller ikke var så begejstret for.

Panserhjerte er således den ottende krimi i rækken med Hole, og de bliver blot bedre og bedre. De bliver vist også mere og mere omfattende, og denne var endda i stort format - som jeg var så heldig også at finde i Netto til 95 kr., en tredjedel af prisen i boghandlen, hvis jeg ikke ville vente til efterårets paperback til 129 kr.

Men de læses jo alligevel hurtigt - på to solrige pinsedage i parken og en lang lørdag aften, hvor jeg ikke kunne slippe Harrys eventyr. Jeg har vist nævnt tidligere, at jeg synes bedst om de bøger, der udelukkende foregår i Oslo - jeg synes ikke, at Flagermusmanden og Kakerlakkerne var nær så gode; men det var også de to første.

Denne roman handler igen om en seriemorder, men efter Snemanden er Hole flygtet til Hong Kong for at drikke, drukne sig i sorg og fylde sig med opiumsdampe. En norsk politibetjent, Kaja Solness, bliver sendt afsted for at hente ham hjem for at hjælpe med opklaringen. Derefter går det som sædvanligt i fuld fart.

Der er tjubang-scener og intelligent efterforskning; der er øde norske fjelde og vulkaner i Congo - og der er de komplicerede relationer med Holes kolleger og noget kvindfolk. Flere af personerne er nemlig blevet dræbt med et snedigt torturinstrument kaldet Leopolds æble efter den tidligere belgiske konge, som havde Congo som sin egen lille koloniale blomstrende baghave.

Der er ikke mindst et plot, som endnu engang formår at holde spændingen til sidste side. Man tror, at nu er den der og undrer sig over, hvad de sidste 150 sider mon skal bruges til - men så enkelt er det aldrig i Hole-bøgerne. Jeg læser ikke mange krimier - men til gengæld skal de altså være gode, når jeg gør - og det er Nesbøs.

Desværre har jeg en anelse om, at dette muligvis kunne være den sidste - nogle indikationer i bogens slutning, som ikke skal røbes her, kunne tyde på det. Jeg håber selvfølgelig, at jeg tager fejl - for det er faktisk krimier, jeg kunne finde på at genlæse en gang; ikke fordi jeg har glemt, hvem morderen er, men fordi hele opbygningen i historien er så velskrevet. Endelig er Hole også en fantastisk karakter, som snarere er en psykologisk gyser i sig selv!