Francois Ier - André Castelot

• French
• September 7-10
• 451 pages
• Dansk titel: Ikke oversat

Ham François kunne jeg da vist godt være blevet lidt forelsket i - for 500 år siden altså! Sikke en konge... især når man sammenligner med de to mest berømte af hans samtidige - Karl V og Henry VIII. Ikke just de største humanister!

François I var en stor kunstelsker; han var grundlægger i 1537 af den lov, som den dag i dag kræver, at en kopi af samtlige skrifter udgivet i Frankrig deponeres på nationalbiblioteket, så intet går tabt. Han bragte Leonardo da Vinci til sit hof - og dermed også Mona Lisa... hvilket er årsagen til, at hun kan ses i Paris. Han byggede nogle af de smukkeste slotte i landet - bl.a. Chambord og Fontainebleau. Han vedtog ved lov, at fransk skulle erstatte latin som officielt administrativt sprog, så menigmand kunne forstå det. Han var - selvfølgelig - en mand, som elskede kvinder... men i modsætning til sin engelske samtidige respekterede han dem også umådeligt.

Som i alle biografier er der også en hel masse krigssnak og strategier - men det var interessant at læse denne så kort tid efter Karl V for at få den 'modsatte' version af historien. Henry VIII har jeg læst flere biografier om - så nu er renæssancens puslespil komplet. Men det føjede blot endnu flere biografier til listen. Desværre skal de findes antikvarisk - men så er der en fornuftig ting at lave i Paris!

----------------------------------------------------------------

Cette biographie complètait à merveille ceux que j'ai lu sur Henri VIII d'Angleterre et récemment celui sur Charles Quint. Et contrairement à ses deux contemporains qui manquaient d'humanité je suis en admiration devant ce roi!

Un homme qui aime les lettres, qui instaure le dépot légal... qui aime les femmes certes - mais en les respectant aussi. Un amateur d'art et responsable des châteaux qui figurent parmi les plus beaux de la France. Mécène qui amène La Joconde et son maître en France parmi d'autres grands talents italiens.

Certes un guerrier et un peu rancunier quant il s'agit de certaines choses (comme son Milanais), mais physiquement un meilleur guerrier que Charles Quint - qui lui en veut terriblement d'ailleurs. Un vrai grand homme il me semble - et le dernier morceau de ce puzzle du triangle qui formaient la Rénaissance des trois plus grandes puissances de l'époque. J'étais réellement captivée et comme pour toutes les biographies cela donne envie d'en savoir plus sur les autres personnages de l'époque ainsi que sur la vie des gens communs. Il y aura de quoi faire chez les bouquinistes de la Seine en novembre...