Monday, September 15, 2008

La Porte des Enfers - Laurent Gaudé



  • French
  • September 11-13
  • 266 pages
  • Dansk titel: Ikke oversat

Laurent Gaudé er franskmand, men hans universer foregår under andre himmelstrøg. Det er det sydlige Italien, som i Familien Scortas sol med al dens fattigdom og store dramatiske følelser blev mit første bekendtskab med Gaudé. En betagelse, som fortsatte med Eldorado, som desværre ikke er oversat til dansk endnu - men som binder hans to universer - Italien og Afrika - sammen i historien om den aldrende italienske politimand, som overvåger kysten med bådene af illegale afrikanske indvandrere. Også hér er det de store universelle følelser som skyld, ære... principper om medmenneskelighed.

Efter en kort novellesamling, som foregår udelukkende i Afrika, udkom hans seneste roman for et par uger siden. Med denne bog er vi tilbage i Italien - i Napoli i 1980. Ægteparret Matteo og Giuliana lever en beskeden tilværelse som taxichauffør og stuepige, og de har en lille søn, Pippo, på 6 år. Matteo skal følge sønnen i skole, da de bliver fanget i et mafiaopgør, og drengen bliver dræbt af et skud. Sorgen overmander dem, og Giuliana vil ikke acceptere den medfølelse og omsorg, omgivelserne viser dem. Hun forbander Gud, hun forbander sin mand... hendes eneste ønske er at få sønnen tilbage eller at få hævn.

Matteo lover hende hævn, men da han står overfor sin søns morder kan han ikke gennemføre det, og Giuliana forlader ham. Matteo tilbringer sine nætter kørende rastløs rundt i Napoli's gader - indtil han møder et underligt firkløver: Den prostituerede transvestit Grace, barejeren Garibaldo, den gamle præst Mazerotti og den lidt gale professor Provolone. De mødes i baren overfor kirken, som passende hedder Santa Maria del Purgatorio... skærsilden!

Provolone er overbevist om, at helvede findes - eller det sted, hvor de døde sjæle begiver sig hen på deres vej videre. Der er en dør i Napoli, hvorigennem man kan stige ned - det er ikke 'ét helvede'... titlen giver navnet i flertal, og mest af alt minder det om den underverden, som Dante beskriver i sin Guddommelige komedie. Som i Dantes vers er der flere kredse, som dog hér symboliserer de forskellige etaper i den dødes erkendelse af deres skæbne afhængig af måden, de forlod livet på eller hvordan deres efterladte tænker på dem.

Matteo og den gamle præst stiger ned, men kan man snyde døden og tage en sjæl med ud derfra? Hvilken pris har det for os mennesker, at vi ikke kan acceptere det uafvendelige men vil have hævn og vished om, hvor vores kære befinder sig?

Beskrivelsen af underverdenen er betagende - Gaudé's sprog er stærkt og voldsomt uden at blive patetisk i sin beskrivelse af smerten og savnet. Jeg læste så langsomt, så langsomt... fordi sproget krævede det, og for ikke at komme for hurtigt til slutningen. Jeg håber virkelig, at denne bog bliver oversat til dansk - en uforglemmelig oplevelse! Indtil da kan jeg kun anbefale at læse Familien Scortas sol.

-----------------------------------------------------------------------

Les univers de Gaudé me fascinent - que ce soit les paysages brûllants sous le soleil des Pouilles qui rend fou les hommes dans 'Le soleil des Scorta', ou la double histoire du vieux commandant italien et deux soudanais qui tentent le voyage impossible vers l'Europe - 'L'Eldorado'. Il a une façon d'écrire qui est puissant et tellement intense.

Dans son dernier livre il revient dans son univers italien. L'Italie pauvre de Naples en 1980 avec le couple modeste de Matteo, chauffeur de taxi, et Giuliana, femme de chambre dans un hôtel. Ils vivent une vie simple, se contentant de leur amour et d'aimer leur petit garçon, Pippo, de 6 ans. Un matin tout bouscule. Matteo emmène Pippo à l'école, pressé d'y arriver à temps il finit droit dans un règlement de compte de la mafia napolitaine. Le petit Pippo meurt dans ses bras sans dire un mot.

Cette disparition détruit son couple. Giuliana ne veut pas accepter la mort, ni la compassion des autres. Elle veut se venger, et elle maudit tout et tous - allant jusqu'à coller des petits mots sur les églises napolitaines pour réclamer le retour de son fils. Matteo finit par lui promettre la vengeance, mais face au tueur de son fils il n'a plus le courage. Le seul geste qui aurait pu sauver son couple et leur permettre de continuer de vivre dans un deuil impossible. Giuliana le quitte pour retourner dans son village natal, en oubliant tout de sa vie d'avant.

Matteo roule dans Naples la nuit sans prendre des clients jusqu'au jour où il tombe sur Grace - la travesti prostituée, qui lui présente aussi le vieux curé Mazerotti, le patron de bar Garibaldo et le professeur fou, Provolone. Ensemble ce petit groupe se réunit dans le café en face de l'église Santa Maria del Purgatorio, où le curé acceuille les bas-fonds de la ville. Ils parlent de leurs douleurs et Provolone de sa conviction que les enfers éxistent... ou les mondes d'En-Bas. Cet endroit où vont les âmes mortes sur leur chemin vers la deuxième mort, qui dépend de la manière dont ils ont quitté ce monde et de l'importance qu'ils ont dans la mémoire des vivants.

Les enfers de Gaudé ressemblent aux cercles de la Divinie Comédie - avec les différents niveaux, qui ici symbolisent les différentes étapes vers la mort définitive. Matteo et le vieux curé vont y descendre via la porte qui se trouve près du port de Naples selon Provolone.

La déscription des enfers est captivant; surréaliste sans basculer dans le pathos de la mort et des larmes. C'est un monde violent, triste d'où on ne sort pas indemne. Car la question est si on peut y aller et revenir avec la personne qui manque? Quel prix doit on payer pour obtenir cette vengeance et que se passe-t-il ensuite?

Leur descente aus enfers déclenchent des forces extrèmes... le tremblement de terre de novembre 1980. En parallèle nous suivons le fils en 2002, qui sait d'où il vient. Qui essaie de venger ce que son père n'a pu faire pour lui montrer qu'il connait son sacrifice. Comme dans ses livres précédents il traite des grandes émotions - la tragédie, la séparation, le deuil, le remords... un livre absolument inoubliable que l'on voudrait faire durer le plus longtemps possible.



2 comments:

Emmaline said...

Suk der er for få timer i døgnet! Jeg bliver altid så inspireret til at læse de bøger du skriver om! Denne her er så "heldigvis" udenfor rækkevidde så længe den er på fransk, men der er jo så lige Familien scortas sol... ;-)

NILLE said...

Emmaline, jeg har nøjagtig det samme problem - så mange bøger at læse! Men Scortas sol kan jeg altså varmt anbefale - den er ikke særlig lang og tung - men så smuk!