Kongeligt queer - Lars Oskan-Henriksen

 

• Dansk
• 20.-25. januar
• 592 sider

Historiske biografier er altid et hit - og denne har et twist!

Forfatteren er selv aktivist indenfor LGBTI+-bevægelsen, og har sat sig for at kortlægge de kongelige personer gennem historien, der bekræftet eller ej var queer. I denne forstand skal udtrykket måske tolkes lidt bredere - nemlig i betydningen, at de trådte ved siden af den opfattelse man havde til deres opførsel som kongelige personer. 

De 39 personer kommer fra hele Europa - fra Rusland, Frankrig, Østrig-Ungarn, Tyskland, Bayern, Osmannerriget, Rumænien, Bulgarien, Danmark, Sverige, Holland, Spanien, Monaco og England. Den ældste biografi er af Edward II af England, der levede fra 1284 til 1327 og den yngste af den nulevende Lord Mountbatten i England, som er født i 1962. 

Der er en del regenter iblandt, men som ses af tilfældet Lord Mountbatten også andre personer i kongelige familier, som ikke er direkte magthavere. Det er nogle gange kronprinser eller hustruer - eller andre i den royale indercirkel.

Som sagt er det svært at kende de intime detaljer om folks seksualitet - især når de har været døde i århundreder. Det gøres ikke mindre besværligt af, at der i fx middelalderen og renæssancen var helt andre normer for seksualitet. Andre kulturer - som Osmannerriget - havde igen andre acceptable regler og homoseksualitet var ikke en identitet, som vi anser det i dag.

I nogle tider og nogle kulturer var det acceptabelt og anerkendt med homoerotiske forhold i ungdommen - så længe en tronarving i sidste ende gjorde det en tronarving skal: Sikre den næste i rækken! For andre var dette et nødvendigt onde og man giftede sig for at sikre arvefølgen og opretholde facaden, mens man levede sit liv i det private med elskere eller elskerinder.

For nogle er det dog uomtvisteligt, at de havde en homoseksuel identitet - uden måske selv at tænke i de baner - mens det for andre mere handler om at stikke ud fra mængden, og udfordre vores tankegang. Det er sådan man skal se fx afsnittet om prinsgemalen Henrik, som i sin levetid blev mere kritiseret for sin franske væremåde og først fik sin oprejsning efter sin død i 2018.

Der var en del overraskende biografier af personer, jeg kendte men med en helt anden tilgang til deres biografi. Der var andre, hvis liv og levned er velkendt som værende homoseksuelt - og det handler absolut ikke kun om deres privatliv. Vi får samtidig en fortælling om deres samtid med krige og alliancer, der var med til at sætte dagsordenen for royale ægteskaber.

Det er også en smuk bog; dejligt illustreret og med en god inddeling i kronologiske geografiske afsnit. Derfor er det desto mere ærgerligt med de fejl, der altså har sneget sig ind, og som virker til at tage til som den tykke bog skrider frem. Faktuelle fejl som forkerte årstal - hvis man er født i 1566 er man ikke 12 år gammel i 1568 - men også navne, der blandes sammen udover de vanlige sjuskefejl i korrekturen, som danske forlag er mestre i.

Bogen stiller dog også nogle væsentlige spørgsmål i det afsluttende kapitel. Er kongehusene af i dag gearet til at håndtere et eventuelt homoseksuelt regentpar og hvordan skal en arvefølge så sikres? De fleste kongehuse optræder i en eller anden form som protektorer for LGBTI+-projekter - men er det politisk korrekthed eller en reel intention om at integrere en ny identitet i en oldgammel institution?

Det bringer interessante debatter til bords set i lyset af de mange liv, der blev ulykkelige eller forkortede fordi man ikke kunne håndtere, at der blev trådt uden for de royale etikettegrænser.