Paris, ma bonne ville (Fortune de France III) - Robert Merle

• Fransk
• 20.-24. januar
• 632 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg tror nu, at planen må blive at læse et bind om måneden i den franske serie om religionskrigene i det 16. århundrede - for jeg vil igennem den; men det er lidt en kamp at komme godt ind i hvert bind.

Andet bind sluttede i 1567, da vores unge helt drog hjem til familiens herregård, hvor livet er temmelig fredeligt det meste af tiden. Men allerede de første hundrede sider bliver Pierre de Siorac indblandet i tre kampe, som alle beskrives i umådelige detaljer. Der overvejede jeg - igen - om jeg nogensinde ville komme igennem de tretten bind! Det ender ikke værre end, at han får dræbt den lokale greve i en duel; vel at mærke kraftigt ansporet af greven, der har et horn i siden på de protestantiske naboer. Vi er nu i 1572, og Pierre og halvbroderen Samson er begge færdige med deres studier som henholdsvis læge og apoteker, men nu må de rejse mod Paris for at bede om kongens benådning for drabet.

August 1572 var skæbnesvangert i Frankrig; kongen var Charles IX - en ung og svagelig konge styret af sin viljestærke mor, enkedronningen Catherine af Medici. Hun har besluttet, at datteren Margot skal giftes med den protestantiske konge Henri III af Navarre - det vil udvide Frankrigs territorier, men allervigtigst vil det sende et signal om forsoning mellem de to religiøse flanker - katolikkerne og protestanterne. Brylluppet får hele landets adelige og vigtige til at drage mod Paris, hvor brylluppet skal stå lige inden Sankt Bartholomæus-dag. 

Dette bind foregår derfor over en ganske kort periode på blot to måneder, hvor Pierre opdager Paris med dens fattige og rige - fra hoffets overdådighed og intriger til de små gyders uhumskhed og fattigdom. Han er som altid ganske glad for kvinder - og det irriterer mig lidt, at der ikke kan forekomme en kvindelig protagonist uden at denne skal befamles og vurderes som potentiel partner for en nat. Om det virkelig var så løssluppent har jeg lidt svært ved at tro - men det forhindrer i mine øjne en dybde i personerne, som dog heldigvis bliver lidt bedre som bogen skrider frem.

For et par dage efter brylluppet bliver protestanternes leder, Coligny, forsøgt myrdet og det udløser den massakre, der skulle udrydde protestanterne. Et drabsforsøg, der sandsynligvis var beordret af enten dronningen selv eller nogle højt placerede - og sandsynligvis nøje planlagt i forbindelse med brylluppet, hvor alle meget passende befandt sig i byen. 

Pierre oplever denne massakre fra centrum af handlingerne, og møder både den unge konge, men også hans bror, som snart skulle efterfølge ham og den unge Henri III, som senere blev Frankrigs konge som Henri IV. Det giver anledning til en vis modning i Pierre og nogle betragtninger over absurditeten i disse religionskrige; og da de vender hjem til Périgord er det da også med en flok af katolikker som nye venner og partnere - ikke mindst den unge baron Quéribus, som vi sikkert hører mere til.

Jeg havde svært ved starten med alle de slagsmål. Det blev dog bedre - men der er stadig alt for mange detaljer og sproget er jo nærmest som på tiden, hvilket ikke hjælper. Jeg er ikke fan af personerne Pierre - eller hans bror Samson for den sags skyld. Jeg er heller ikke fan af de lange kapitler på 50-70 sider uden afbræk; det gør læsningen lidt tung. Men alt i alt fortsætter jeg jo - som sagt med en ambition om et bind om måneden.