Den italienske mester - Tom Rachmann

 

• Engelsk
• 17.-20. juni
• 384 sider
• Originaltitel: The Italian Teacher

Da jeg i maj læste en roman af Tom Rachmann, blev jeg inspireret til at finde flere af hans romaner - selvom jeg var lidt forbeholden ved denne, så havde jeg jo været meget begejstret for den første. Desuden handlede den om malerkunst - en stor chance for begejstring!

Bear Bavinsky er en levemand - en amerikansk kunstner, der virker som en krydsning mellem Hemingway (hvis han var maler) og Picasso, som jo var det. Storforbruger af kvinder, vin og det gode liv. Lige efter 2. Verdenskrig bor han i Rom med hustruen Nathalie og sønnen Charles - også kaldet Pinch. Charles forguder sin far, og er lidt i klemme i det konfliktfyldte ægteskab, hvor Nathalie forsøger at slå igennem som keramiker. Men Bear tåler ikke at dele opmærksomheden, og hun tvinges ind i rollen som hjemmegående husmor. De bliver skilt, da Bear finder en ny kvinde og flytter retur til USA. Da Charles besøger ham, opdager han, at det mere komplekst, da der allerede er to halvsøskende. Det er Bears sædvanlige modus operandi; den ene overlapper den anden igennem hans mange ægteskaber og sytten børn. Men lige nu er Charles teenager og vil have sin faders anerkendelse som maler; men faderen fejer ham af og Charles rører ikke en pensel i årtier.

Charles forsvarer dog sin far til det ekstreme - forhold, der går i stykker, og et liv som italiensklærer i London bliver hans anonyme liv. Indimellem tager han til faderens hytte i Sydfrankrig, hvor atelieret gemmer nogle af faderens malerier. En dag kopierer han et, og sælger det for at hjælpe en af sine halvsøskende økonomisk. Ingen opdager svindleriet - men Charles skal navigere forsigtigt mellem museer, kunstgallerier, journalister og ikke mindst den aldrende fader.

Men han er også ude i en proces, han ikke længere kan styre for sin egen skyld. For det viser sig, at Charles kan male - ligesom faderen, og han tager flere og flere risici.

Der gøres absolut grin med kunstverdenen, som ikke ser plagiatet; men det er først og fremmest en historie om en mand, hvis ego er helt ude af proportioner. Kunstneren, der skal være i centrum og skifter kone og børn ud, når glorien falmer. I den forbindelse tænker jeg straks på Picassos barnebarn, som skrev en lammende kritik af den store mand, som ændrer hans image markant. Der er absolut inspiration fra den historie; også i hvordan Charles vælger at forvalte arven efter faderen. Men et lykkeligt liv får han aldrig selv - den store kunstner var alt andet end et godt mennesker, men tilsyneladende totalt ubevidst om dette - og ligeglad!

Det var en helt anden fortælling end de andre; alligevel centrerer emnerne om kunst - forfattere og malere går igen i Rachmanns værker og denne var absolut den mest helstøbte historie af de tre.

3000 Fates - Elena Makarova / Sergei Makarov

 

• Engelsk
• 12.-16. juni
• 240 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

En souvenir hjembragt fra en virkelig interessant rejse til Riga i forrige uge, hvor jeg blandt andet besøgte Museum of Riga Ghetto and Holocaust in Latvia. Det er et lille uafhængigt museum, som lever af donationer - og køb af bøger er derfor også en god måde at støtte dem på.

Museet har en fast del med blandt andet en togvogn, en lejlighed indrettet med effekter fra tiden, lange mure med navne, der brænder sig fast i nethinden. Men der er også midlertidige udstillinger, som blandt andet den, der er baggrunden for denne bog skrevet af et russisk par, der har brugt år på at dykke ned i arkiverne for at fortælle den mindre kendte historie om de mange jøder, der blev transporteret far især Theresienstadt men også Dachau i tog til Riga. Langt de fleste blev skudt i skovene uden for byen, og begravet i massegrave.

Jeg havde svært ved den af flere årsager.

For det første ramte titlen med de 3000 skæbner virkelig hårdt, da jeg selv fik nyheden om massefyringer i mit firma. Også i tusindtal og med mig selv inkluderet. Det er selvfølgelig slet ikke sammenligneligt, men min koncentrationsevne blev virkelig ramt!

Dernæst var det sproget. I den første del, som fortæller den historiske baggrund benytter de i den engelske oversættelse ordene "aggregatet" om nazisterne og "det defekte materiale" om jøderne. Det er muligvis en virkelig elendig oversættelse, da det jo er et lille uafhængigt forlag - men det virkede hyklerisk og uden respekt. Sig det dog, som det er!

Anden del er kortere beskrivelser af enkelte skæbner, hvor man har fundet flere oplysninger om deres liv inden. Der var jo sjældent et liv efter. Endelig er der tre længere interviews med tre, som overlevede til at fortælle deres historie. Sidste del er ultrakorte tekster med billeder, hvor der sættes billede og person bag et navn. Men litterært har det mindre værdi.

Der er ingen tvivl om, at det var grusomt - som alt, der har med Holocaust at gøre. Jeg var ikke selv klar over, at man benyttede Letland som destination - derfor er det også nødvendigt at fortsætte dialogen om denne katastrofe, for der er hele tiden nye historier og beviser. Men ultimativt købte jeg den selvfølgelig for at støtte museet og have en souvenir med hjem fra min rejse.

Les mains du miracle - Joseph Kessel

 

• Fransk
• 4.-11. juni
• 416 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Som jeg tidligere har nævnt i forbindelse med Joseph Kessel, så spænder han vidt fra ren skønlitteratur til biografier - og noget derimellem. Det er nok der, vi er med denne bog. Den udkom i 1960 - men ser ud til at have en renæssance for øjeblikket, og jeg tog den med på en lille citytrip til Riga. Det var lidt naivt, for der havde jeg ikke meget tid til at læse - og samtidig var jeg så omgivet af den frygtelige periode i historien, at det blev lidt voldsomt.

Historien var helt ny for mig, og det krævede også, at jeg undersøgte mere i dybden - for det viser sig, at der er forskellige versioner af sandheden.

Da Kessel skrev bogen i 1959 havde han talt med hovedpersonen selv - Felix Kersten. Siden er der åbenbart stillet spørgsmål ved nogle af de handlinger, som Kersten tog æren for. Under alle omstændigheder er det en utrolig historie!

Kersten er født i 1898 i det, der nu er Estland men dengang var Rusland. Han tjente under tysk flag i 1. Verdenskrig, for efter denne at ende i Finland. Her begyndte han at studere fysioterapi, og flyttede siden til Berlin, hvor han perfektionerede sine evner med en asiatisk lærer. Han havde et naturtalent for at "mærke" folks sygdomme, og fik hurtigt et fint klientel bl.a. i det hollandske kongehus.

I 1939 blev han spurgt om han ville undersøge Heinrich Himmler, chefen for det forhadte SS og hjernen bag udførelsen af Holocaust. Kersten var absolut ikke nazist - han var total upolitisk; men også klar over faren ved at afslå en sådan forespørgsel. Himmler fik det bedre, og kunne hurtigt ikke leve uden sin læge. Kersten måtte nu fremfor alt behandle den psykotiske despot og konstant stå til rådighed.

På et tidspunkt begynder Kersten at bede Himmler om tjenester; han vil ikke betales for sine behandlinger - og mener også, at det vil gøre ham mere viklet ind i nazisternes net. I stedet beder han om tjenester - først små ting som at få løsladt venner og bekendte. Men med tiden går han langt længere - og det er også her kontroverserne begynder. Han skrev selv i sine erindringer, at han havde forhindret deportationen af hele den hollandske befolkning - noget som siden er blevet betvivlet, da en sådan plan aldrig var oppe at vende.

Han samarbejdede dog uden tvivl med den svenske regering og Folke Bernadotte i forbindelse med de berømte hvide busser, som transporterede skandinaviske fanger hjem. Han havde et tæt forhold til Himmler, hvor han i stigende grad udnyttede dennes ambitioner om evig hæder. Han smigrede Himmler og appelerede til alle hans forfængeligheder for at manipulere ham. Han tog uden tvivl mange chancer uden måske at have gjort alt det, han senere påstod.

Han blev efter krigen flere gange indstillet til Nobels fredspris uden at få den, og er selvfølgelig også anerkendt som Retfærdig blandt nationer af Israel. Hans historie minder på mange måder om Schindlers, som fik en Oscar-film i sit navn; men Kersten agerede direkte ved intim kontakt med en af Tysklands nok farligste mænd og opnåede frigivelsen og overlevelsen af op mod 100.000 mennesker. En virkelig fascinerende historie!

Nazi Billionaires - David de Jong

 

• Engelsk
• 1.-3. juni
• 400 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg havde købt denne i gave til en ven, men så måtte jeg have en til mig selv også - det fortrød jeg bestemt ikke.

David de Jong er en hollandsk journalist og arbejdede i mange år i store amerikanske medier, hvor han blandt andet beskæftigede sig med erhvervsstof og i den anledning begyndte at forstå, at her var der en historie.

Bogens omdrejningspunkt er primært fem tyske familier - Quandt-dynastiet (BMW, våbenfabrikker, ...); Flick (kul, stål, Daimler-Benz, ...); von Finck (bankvirksomhed); Porsche (ja, bilerne selvfølgelig men også Hitlers idé om en "folkevogn") og endelig Oetker (dem med frysepizzaer og buddingpulver blandt andet). Disse fem familier var i 1920'erne i forskellig grad ved at opbygge deres familiers imperier og havde stor succes med det. 

Da Hitler kom til magten blev de hurtigt del af en lille cirkel af erhvervsfolk, der ikke alene støttede Hitlers parti økonomisk - flere af dem var endog også hurtige til at melde sig ind i partiet som trofaste støtter af ideologien. Nogle søgte endda frivilligt optagelse i SS. 

Quandt-familiens overhoved, Günther, giftede sig i 1921 med en purung kvinde, som han dog blev skilt fra i 1929. Denne kvinde, Magda, giftede sig blot to år senere med Joseph Goebbels med hvem hun fik seks børn - de blev alle dræbt af Magda i maj 1945 i førerbunkeren i Berlin. Der var altså tætte bånd mellem mange af disse mænd til den absolut øverste ledelse i nazipartiet.

Deres rigdom blev heller ikke mindre af Hitlers partiprogram med blandt andet den etniske udrensning, som muliggjorde opkøb af fimaer ejet af jøder til latterlige priser langt under markedsværdi. De benyttede arbejdskraft fra koncentrations- og arbejdslejre, som levede under kummerlige forhold, blev fysisk og psykisk mishandlet og i nogle tilfælde ikke overlevede.

Efter krigen var der skyldsspørgsmål at udrede! Retssager og erstatningskrav blev planlagt, og nogle kom midlertidigt i fængsel. Men de fik også hurtigt bortforklaret en hel masse, og slap temmelig nemt afsted med det. Ikke mindst fordi man hurtigt kørte træt i efterveerne af krigen rent psykisk - men bestemt også fordi USA havde problemer med Korea-krigen og den kolde krig, og pludselig havde behov for en stærk industri i Europa. Her var Tyskland et oplagt valg trods forbud om fx våbenproduktion.

Man kan mene, at det er gammel historie. Om lidt kan vi fejre 80-året for D-Day, og der er stort set ingen overlevende tilbage fra den tid. Ikke desto mindre er der disse virksomheder, hvis formue, magt og indflydelse steg eksponentielt med de muligheder de fik og tog under samarbejdet med Hitler. Nogle fordi de var smarte forretningsmænd, der så en god mulighed - men andre bestemt med synspunkter, som passede fint til partipolitikken.

Der fulgte nogle årtier med relativ stilhed, hvor formuerne voksede og krigsgenerationen blev ældre og døde. Nu er der efterkommere, der stilles til ansvar i vores mere politisk bevidste samfund. David de Jong følger nemlig historien helt til dørs med interviews - eller forsøg derpå - af efterkommerne. Mange har endog umådeligt svært ved at erkende fortidens hændelser, og hylder stadig deres bedsteforældre som uskyldsrene kapitalister. Omverdenen og efterkommere til ofrene er dog ude efter en damnatio memoriae - og en ret konkret håndtering af skyld og erstatning.

Som et positivt eksempel inddrager de Jong til sidst historien om Reimann-familien; en nærmest pressesky ultrarig familie, hvis aner kan sammenlignes med ovenstående familier. De håndterede dog tumulten med en helt anden alvor og ansvarlighed. Et pragteksempel på Corporate Social Responsibility og et godt PR-stunt for dem og deres virksomheder. For alle de andre virksomheder er det temmelig tvivlsomt, om de nogensinde vil anerkende fortidens synder - det kan man jo tænke over næste gang man køber en frysepizza - eller en Porsche!