Le piéton de Naples - Dominique Fernandez

 

• Fransk
• 13.-14. marts
• 213 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Til maj skal jeg en uge til Napoli, og der er selvfølgelig indkøbt rejseguides. For lang tid siden endda - da Covid satte en stopper for vores første bestilte og betalte rejse; så nu prøver vi igen!

I mellemtiden læste jeg så Fernandez' bog om skjulte skatte i Italien, og opdagede, at han havde skrevet en hel bog on Napoli alene. Det er ikke en rejseguide; men en stemningsbog over byen og dens historie, men han besøger også både kirker og museer.

Hans tips til byen indeholder ikke åbningstider og transportmidler; men fokuserer på enkelte malerier eller statuer med en mere uddybende historie bagved. Det er selvfølgelig ikke undtaget hans velkendte fascination for statuer af yngre nøgne mænd; han finder som homoseksuel sjældent de kvindelige motiver interessante. Jeg begynder at mistænke ham for at være en anelse misogyn!

Han refererer også litteratur; men beskriver der Elena Farrante som kedelig! Det er da noget af en påstand med tanke på hendes forfatterskab, der om noget hylder Napoli; foregår i Napoli og gav mig følelsen af allerede at kende byen gennem hendes beskrivelser. Som sagt - kvinder er ikke hans kop te.

Jeg læste den allerede nu for at kunne forberede min liste af seværdigheder; måske var der en kirke, jeg ville have streget af listen - men med Fernandez' gode råd ved jeg nu, at der er et maleri, som jeg absolut må se. Jeg glæder mig til at se, om den napolitanske stemning han beskriver fra 2019 stadig er intakt. I hans ord fra 2019 er den stadig larmende, beskidt, kaotisk og fantastisk - ikke langt fra en stereotyp forestilling af Italien i 1950'erne. Måske er den stadig tilstede nogle steder - for man finder den ikke længere i fx Milano.

En skøn måde at starte rejsen på! Selvom han kan blive lidt trættende med sit lidt forsnævrede syn på tingene.