Jean-Michel Basquiat: King Pleasure

 

• Engelsk
• 4. marts
• 336 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

I april åbner en større kunstudstilling i Paris med værker af Andy Warhol og Jean-Michel Basquiat - to kunstnere, der prægede kunstverdenen i New York i 1980'erne. Warhol behøver næppe en introduktion for nogen - men Basquiat er nok mindre kendt. Ikke desto mindre sælges hans værker i dag for priser over 110 millioner... dollars!

Sidste år åbnede en større retrospektiv udstilling af hans værker i Los Angeles, og i den forbindelse udgav hans familie denne bog, som også er en form for katalog til udstillingen. Den er skrevet af hans to søstre og stedmor, som i dag bestyrer arven efter Basquiat.

Basquiat var født i 1960; hans far var fra Haiti og hans mor fra Puerto Rico. De mødtes i New York og fik tre børn inden de gik fra hinanden. Det blev faderen, der opdragede børnene og havde forældremyndigheden. Han var en hårdtarbejdende mand, der lagde stor vægt på, at hans børn skulle blive til noget - især som sorte indvandrere ville han ikke have det på sig, at de mislykkedes. Der var stolte traditioner at føre videre.

Men Basquiat var allerede som meget ung klar over, at han ville kunstens vej. Som blot 15-årig opsøgte han Warhol for at få penge til at købe malegrej for - og sikkert også for at møde sin helt! Warhol gav ham 25 dollars, som han tilbagebetalte år senere, da han var etableret og de igen krydsede veje og blev tætte venner.

Hans karriere startede med graffiti under pseudonymet SAMO - Same Old Shit; og bliver opdaget af Keith Haring. Derfra gik han til at male - hans stil er neoekspressionistisk og primitiv; han bruger kronen som symbol på afrikaneres stolthed, og hans værker er en blanding af tegninger og tekst. Det er politisk - emnerne er kolonialisme og sociale forskelle; men samtidig har han et dybt kendskab til klassikerne. Tekster på hans malerier kunne være titler på værker af Rubens eller Manet, og hans intellektuelle påvirkninger kom fra musik, film og litteratur.

Han rejste til Afrika og Hawaii, hvor han malede i længere perioder; han spillede med i film, og gik modeshows. Han datede Madonna - inden hun rigtigt var Madonna. Han var multikunstner som Warhol og en del af den punk-underground-bevægelse, der kendetegnede 1980'ernes USA.

Hans værker blev udstillet allerede fra starten af 1980'erne og faderen kunne da endelig se, at det altså var det sønnen skulle. Så han fik hurtigt mange penge og den berømmelse han eftersøgte; men det er jo tit en dårlig cocktail.

Da Warhol døde i 1987 begyndte hans narkomisbrug at eskalere og han begyndte at sprøjte heroin - en optrapning fra hans tidligere misbrug. Familien taler ikke direkte om narkoen i bogen; de taler om hans "svære tider", men på trods af flere forsøg på at komme ud af det ved at indlogere sig på afvænningsklinikker, så faldt han tilbage i hullet. I august 1988 døde han i sit hjem i New York af en overdosis - 27 år gammel - og blev dermed medlem af den triste Klub 27.

Langt de fleste af hans værker er i private samlinger; hvis man vil se nogle i Europa, er nogle få udstillet i Barcelona og Bilbao. Ellers skal man vente på netop denne slags udstillinger, som jeg håber at nå at se i Paris inden sommeren er omme. Det er nemlig en sjældenhed at kunne beundre dem live.