Le duel des grands-mères - Diadié Dembélé

 

• Fransk
• 5. marts 
• 224 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Der er fart over læsningen for øjeblikket; der er så mange ting, jeg vil læse og jeg havde netop fået en ny levering fra Amazon af franske bøger. En af de mest ventede var faktisk denne, som jeg har ventet på skulle udkomme i paperback i mange måneder. Måske forstår man bedre min besættelse af paperbacks, når jeg læser den på en enkelt dag? 

Diadié Dembélé er fra Mali, og dette er hans debutroman fra 2022. Den handler om Hamet på 12 år, som bor i landets hovedstad Bamako sammen med sin mor og søskende. På traditionel vis bor de i et mindre kompleks sammen med de andre koner, faderen har og tanter, onkler osv. Faderen bor i Frankrig, hvor han som mange andre arbejder for en ussel løn, der kan sendes hjem til familien. De kender sikkert ikke den fulde sandhed om hans liv i Frankrig; men helt sikkert er det, at de hårdt tjente penge faderen sender hjem, skal bruges på at gøre deres fremtid bedre.

Familien er dog også meget traditionel; hvilket skaber nogle gnidninger, når Hamet fortæller om videnskab, biologi og andre fag, der kolliderer med Koranens og faderens verdensopfattelse. Faderen er i hvert fald ikke nedstammet fra nogen som helst abe!

I skolen lærer Hamet at tale fransk, hvor han derhjemme skal kæmpe med alverdens forskellige sprog - men fransk er kolonialisternes sprog. Hamet er fanget mellem de to verdener, han skal balancere imellem, og ender med at pjække fra skolen. Det er dråben for faderen, der ender med at sende ham hjem til landsbyen.

Hamet ankommer til bushen - landsbyen, hvor hans far kommer fra og hans to bedstemødre stadig bor. Titlen refererer jo til en kamp mellem to bedstemødre - men faktisk er det primært den ene, der optræder i romanen. Den anden bedstemor møder vi næsten ved slutningen af romanen, da en familiehemmelighed afsløres. Det undrer mig noget, at han vælger den titel - for reelt set foregår bogen over e kort periode, og flere kapitler omhandler nogle få timers hændelser. 

Alligevel er det jo en coming-of-age roman; ude på landet er Hamet langt fra moderens beskyttelse og bylivets komfort. Han skal deltage i markarbejdet sammen med alle andre og vænne sig til det beskidte vand, den anderledes mad og de forskellige sprog. Her tales der nemlig ikke fransk.

Men han kommer også tættere på de ældre, der kan lære ham om landets og hans families kultur. Han begynder at forstå legenderne, og skaffer sig nye venner. Det er skrevet med humor - men desværre så mange år senere, kan jeg aldrig lade være med at sammenligne alt med Mabanckous debut. Det falmer altig desværre ved! Men primært er det nok mest bagsidens beskrivelse, der er ret anderledes fra virkeligheden - så faktisk en anelse skuffet.