Toubab Tales - Rob Baker

 

• Engelsk
• 20.-23. februar
• 274 sider
• Dansk tirel: Ikke oversat

Denne gang tog jeg en lille tur til Mali - der er jo mange rejser man kan komme på selv nu hjemme fra sofaen. Lige Mali er nok også et land, man ikke kommer til at rejse i foreløbig - Covid-19 eller ej! Sikkerhedsniveauet er ikke helt, som man ville foretrække det som europæisk turist; og det er synd - for netop Timbuktu er et sted, jeg altid har drømt at besøge. Undersøgelser har vist, at en ret stor del af menneskeheden tror, at stedet ikke findes - enten er det en myte eller også er byen gået under. Findes gør den dog; nu er spørgsmålet bare om diverse fundamentalistiske bevægelser vil ødelægge de fantastiske gamle monumenter - eller blot undlade at vedligeholde dem!

Rob Baker og hans familie flyttede til Bamako - Malis hovedstad  - i sommeren 2009. Rob er musiker med speciale i etnologisk musik; svært at finde en god beskrivelse på dansk - men det handler om at undersøge forskellige kulturers instrumenter, musiktraditioner etc. Der er Afrika med dets mange stammer og sprog jo et rent slaraffenland; og Rob og familien har også tidligere boet i andre vestafrikanske lande.

Bogen handler til dels om deres tilvænning til dagligdagen i Bamako; men også om hans rejser rundt i landet for at besøge de forskellige stammer, og undersøge deres musik og instrumenter. Det taler han ikke så meget om - men om rejserne får vi mange historier om punkterede dæk, rejsefæller og farer.

Det er som at genopleve mine rejser i Senegal, Gambia, Kenya, .... turene på markedet; elektriciteten, der ryger sig en tur, de søde men meget nærgående lokale... og alle de gode grin, man får, når man opdager tallerkenen er levende fordi der er kakerlakker i maden, som man ikke så fordi man ikke har elektrisk lys!

Så mens jeg læste var jeg i Timbuktu, Mopti, Segou og Dogon-områderne, som  alle er fyldte med kulturarv. Pudsigt nok er mange af disse steder gengangere fra Moussa Konatés krimier, hvor han netop iscenesætter den helt særlige humor, der hersker stammer imellem i Mali. Konaté er fra Mali, og balndt hans krimier er der både én fra Dogon-stammen, som tyder rævespor; fra Bozo-stammen, som er fiskere; fra Timbuktu selv med tuareg-folket og endelig fra Kita, som er tættere på Bamako.

Jeg lyttede også til masser af musik imens; skønne afrikanske instrumenter som koraen, balafonen, ngonien - mange af dem er meget tæt på de senegalesiske instrumenter, da denne del af Afrika jo deler mange fælles kulturstrømme.

Det ender selvfølgelig lidt voldsomt, da Mali udsættes for et militærkup i foråret 2012. De sidste kapitler er i dagbogsform over de sidste dage og uger inden familien mod deres vilje må forlade landet.

Baker skriver selv i indledningen, at alle personer er fiktive - men de er muligvis bygget på personer, an har mødt. Det eneste utroværdige er dog, når han iscenesætter episoder for at forklare dem til os "uvidende hvide", som aldrig har sat ben i et muslimsk land. Som da han på markedet "opdager" traditionen med at drikke tre kopper te, fordi sukkerindholdet øges - det må han have vidst inden han kom til Mali, hvis han har boet i andre afrikanske lande. Eller at man ikke spiser med venstre hånd! Det var for begyndere i Afrika - men stasdig en form for minirejse, som jeg virkelig trænger til nu.