- Fransk
- 9.-10. juli
- 187 sider
- Originaltitel: Maigret se défend
Tre dage gik der, hvor jeg ikke fik åbnet en bog. Jeg skulle opereres og tænkte, at en Maigret ville være perfekt - men det viste sig, at narkose etc. tog ret så meget på mig. Men det var til gengæld lige, hvad jeg kunne klare, da jeg begyndte at have det bedre.
Maigret har det dog ikke godt denne gang! Han bliver ringet op midt om natten af en ung pige, der er strandet på en café uden penge, og med en vanvittig historie i ærmet. Maigret henter hende, og installerer hende på et hotel. Dagen efter melder hun ham for at have forsøgt voldtægt, og da hendes onkel er en fremtrædende person, eskalerer det hurtigt. Maigret skal for en gangs skyld opleve systemet fra den anden side - hvor han er på anklagebænken.
Han starter jo med at finde hoved og hale i det hele ved at opsøge alle de personer, der var involveret den nat. Det opdages dog, og han fritstilles med det samme. Men han giver selvfølgelig ikke op!
Han er overbevist om, at nogen har opfundet denne historie for at fjerne ham - fordi han i virkeligheden er på sporet af noget helt andet. Men Maigret ved intet om denne anden affære; det gør ingen faktisk! Men der må være en forbindelse til den unge pige, som har indvilliget i at medvirke i den opdigtede anklage.
Han besøger jævnligt en af sine stikkere, som bor i en nydelig ejendom overfor en tandlæge. Men denne tandlæge har muligvis andre aktiviteter såsom aborter. Simenon skrev denne krimi i 1964 - ti år inden, der var fri abort i Frankrig; og i et katolsk land var denne forbrydelse alvorlig.
Tandlægen risikerer selvfølgelig meget ved denne virksomhed; men i realiteten er det langt værre, da hans impulser har medført, at man ender med at finde tre kvindelig i hans have.
Maigret er således renset - og alle er jo vanvittigt begejstrede for hans opdagelse af seriemorderen. Den var jo tilfældig - og for Maigret var oplevelsen snarere skræmmende; at føle sig anklaget og især for sædelighed tager hårdt på ham.
Som sagt er krimien skrevet i 1964 - og der er et par underfundige informationer undervejs, da Simenon jo stille og roligt tager sin Maigret med gennem historiens udvikling fra den første krimi i 1930'erne.
Maigret får at vide af sin læge, at han skal slappe lidt af med mad og alkohol - og det bekymrer ham jo lidt, for der findes jo endnu ikke reservedele til hans krop. Nej - dette var virkelig i brydningsårene inden Barnard foretog sin første hjertetransplantation i 1967. Inden da var det meget få operationer, der var lykkedes og det var bestemt ikke almen praksis.
Maigret beder på et tidspunkt en detektiv om at følge den unge pige, og tage et foto af hende på gaden. Detektiven forklarer, at det kan han godt - for det begynder jo at blive almindeligt at se folk tage billeder på gader og stræder. Dette er der nok flere forklaringer til: I 1960'erne begyndte fok at have mere økonomisk overskud efter nogle lange krigsår. Der var flere penge i kassen og man kunne tillade sig at købe et fotografiapparat. Dernæst begyndte konceptet fritid jo at vinde ind. Man arbejdede stadig en halv dag om lørdagen; men man begyndte også at more sig. Der var kommet flere maskiner ind i hjemmene, så kvinderne kunne frigøre sig og endog arbejde selv.
Lige så meget som selve Maigrets mysterier, er det disse små anekdoter, der er fantastiske ved at læse hele serien kronologisk.
No comments:
Post a Comment