- Fransk
- 2.-5. juli
- 336 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
Jeg har det lidt ambivalent med Foenkinos; han har vundet ungdommens Goncourt og Renaudot-pris og han skriver mange små romaner. Små! Jeg kan jo godt lide murstene - men det er heller ikke dét, der gør det. Det er snarere det med at finde en rød tråd i hans forfatterskab - ikke, at alle bøger skal handle om det samme; men en forfatter har jo som regel en stil. Foenkinos er svævende og uhåndgribelig.
Men hans seneste roman måtte jo tale til mig, da den handler om et bibliotek, hvor man efterlader bøger. Bøger, der er blevet returneret fra forlag med et høfligt afslag om udgivelse. Idéen er baseret på Brautigans Library i Vancouver, som blev oprettet af en fan af den amerikanske forfatter, som døde i 1984. Foenkinos blander altså facts og fiction, og det destabiliserede mig en anelse i begyndelse af læsningen.
En ung kvinde forelsker sig i en spirende forfatter; hans første bog er en dundrende fiasko - men han kaster sig hurtigt i gang med en ny. Samtidig tager de på ferie i hendes hjemby i Bretagne, hvor de opdager et lignende bibliotek med efterladte manuskripter. Deriblandt finder de en perle - en roman udgivet af en Henri Pick. Men hvem er han?
Det viser sig, at Pick var byens pizzaejer. En stille og rolig mand, der døde to år tidligere og ingen i hans familie har nogensinde forestillet sig, at han skulle have skrevet en roman i al hemmelighed. Han læste jo knapt nok avisen! Men bogen sendes til et forlag - og her benytter Foenkinos sig af reelle personer i den franske forlagsverden - og bliver udgivet med en massiv marketingkampagne. Historien bag "mysteriet" sælger lige så meget som bogen selv, men ikke alle tror på, at det er så uskyldigt.
I realiteten er bogen tyk med ironi; den gør grin med hele mediedækningen omkring en bogudgivelse - hvordan et forlag, tv og sociale medier kan skabe en bogs interesse; uden nødvendigvis at stå med en ny Proust mellem hænderne. Det er et fænomen alle bogelskere kender - en bog, der omtales alle steder, så man føler, at man bør læse den. Og måske bliver man så lidt skuffet?
Foenkinos' persongalleri tæller Picks familie, bibliotekaren, forlagsudgiveren, forfatteren, bogkritikeren - alle får de deres liv ændret af det manuskript. Og der er i sidste ende ikke noget mysterie - for Pick har selvfølgelig ikke skrevet den bog. Det er tværtimod forfatteren med forlagskæresten, der har udtænkt plottet for at få ham i gang igen. Det bringer jo en problematik på banen om vi i virkeligheden kender de personer, der står som forfattere? Foenkinos lader os i hvert fald tvivle med sin tykke satire over forlagsbranchen, som han jo selv er et produkt af.
No comments:
Post a Comment