- Engelsk
- 15.-18. juli
- 441 sider
- Dansk titel: Endnu ikke oversat
Jeg havde denne i hånden en del gange over forskellige besøg hos boghandleren; men jeg har aldrig læst meget science-fiction og slet intet fantasy. Det er ikke genrer, der siger mig noget - jeg har ikke engang læst Harry Potter. Jeg er nok for pragmatisk til den slags - og kan godt bare lide en god historie, jeg kan relatere mig til.
Der er en del referencer til The Handmaid's Tale alle steder; men den har jeg jo af gode grunde heller ikke læst - så det kan jeg desværre ikke sammenligne med. Eller måske er det helt fint slet ikke at sammenligne med noget, og blot fordybe sig i historien.
Det er en foruroligende historie! Den er ikke som sådan skræmmende, men den er virkelig ubehagelig faktisk.
Vi følger fire piger, som lever i en dystopisk verden på en ø... et sted!?
Engang drog ti mænd væk fra the wastelands (jeg kan slet ikke forestille mig, hvad en oversætter vil kalde det på dansk) - som er vores verden - for at etablere et nyt samfund. Et patriarkalsk samfund, hvor mænd sover med deres døtre indtil de er kønsmodne. Derefter sendes pigerne ud på deres parringstur, hvorefter de vender gifte hjem og fra nu af indtager en helt anden status.
De ti mænds efterfølgere er Vandrerne, der som de eneste kan besøge den gamle verden, hvorfra de henter forsyninger og til tider rekrutterer nye beboere for at blande blodet lidt. Ingen stiller rigtige spørgsmål til, hvordan de kan hente papir, mad osv. hvis den verden er ødelagt, som man har fortalt dem.
Hver sommer slippes alle børn på øen løs, og lever som vilde - nøgne kun "iklædt" ler, og herrer over øen. Al den tid holder de voksne sig inden døre. Men dette er også kun indtil de er voksne.
Janet er 17 år gammel og anorektisk; hun har forstået, at hun kan kan redde sig selv ved ikke at blive kvinde. Amanda er kun 14 år gammel, men allerede gift og gravid - og da hun finder ud af, at det er en datter, ved hun jo, hvad der venter denne lille pige. Det samme liv, som hun selv har. Caitlins far er alkoholiker og misbruger hende særligt groft; de er en af øens nyere familier. Desværre er de nye familier ikke helt med på øens filosofi; men snarere depraverede mænd, der ikke kan fungere i "vores" samfund og for hvem incesten er en tiltalende faktor ved det nye liv.
Endelig er der Vanessa, som er den privilegerede - hendes far er vandrer og hun har adgang til nogle få bøger; selvom hun ikke forstår koncepter som Canada, ulve, Picasso, malerier ...
Ved et sammentræf af omstændigheder bliver det pludselig nok for pigerne; de finder ud af, at man måske holder dem for nar - at der er noget "normalt" derude et sted. Men kan de rejse derfra?
Kan de sige nej til deres fædre om natten?
Det bliver ret så dramatisk, og der blev jeg bestemt grebet af historien. Men som sagt er det også meget foruroligende at læse den slags. Pigernes personligheder er glimrendre skildret; og man har så ondt af dem og med dem.
Jeg fik associationer til Ishiguros Never Let Me Go, som jeg læste inden bloggen opstod. Det var den samme fornemmelse af at vide noget, som protagonisterne ikke ved - det er jo dystopiens eksistensberettigelse! Så man håber til det sidste, at de klarer sig...
Slutningen skal ikke afsløres her; men jeg må sige, at jeg faktisk fandt den rigtig velskrevet og fængende!
No comments:
Post a Comment