The Letter - Kathryn Hughes

• Engelsk
• 20.-21. maj
• 416 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Lørdag morgen steg jeg på et fly til Milano - og havde jo et par timers nem flylæsning forude. Det egner denne slags bøger sig fortrinligt til. Jeg forstår godt, hvorfor forsiden siger, at det er en bestseller som ebog; man gemmer nemlig ikke denne slags bøger, og jeg efterlod da også min i den lejlighed, jeg havde lejet i Milano.

Historien starter i 1973 med Tina, som er gravid og lever i et voldeligt ægteskab. Hendes mand fortryder (selvfølgelig) altid - men et glas for meget, og så er den gal igen. Tina arbejder i en genbrugsforretning, hvor hun en dag finder et brev i lommen på en gammel frakke. Brevet er fra krigens start og er et kærlighedsbrev til en Chrissie - som åbenbart også er gravid, og den kommende far undskylder sin reaktion og frier nu til hende.

Tina beslutter sig for at brevet skal til sin rette ejer - hun opsøger de adresser og navne hun kan spore ud fra brevet. Men da manden finder det, tager han det for utroskab og nu bliver volden så gal, at Tina mister sit barn .... og endelig rejser fra ham.

Den anden historie er så den om Billy og Chrissie, som bliver forelskede, da krigen starter. Chrissies far mener ikke, at Billy er et passende parti for hendes datter - og skammen er for stor, da hun så bliver gravid. Faderen får Billys brev - men bringer det selvfølgelig ikke videre; moderen lover Billy at skrive til Chrissie, der er sendt til Irland for at føde. Men hun dræbes samme aften i en trafikulykke - og Billy dør nogle måneder senere ved fronten.

Det er virkelig ckich-lit på højeste - eller måske skulle man sige laveste - niveau; man kan regne det hele ud fra starten, og man får virkelig ikke brugt mange neuroner på dette. Man bliver heller ikke meget klogere, bedre underholdt eller noget som helst andet.

Det hele løser sig til sidst - alle bliver lykkelige; og vi bliver belært om, at fysisk og psykiskvold mod kvinder er forfærdeligt ... surprise!

Den klaredemig igennem en flytur, og to aftener på en varm terrasse i Milano, hvor benene ikke magtede andet efter en dags sightseeing. Ellers var jeg aldrig kommet igennem den!