The Marsh Arabs - Wilfred Thesiger

• Engelsk
• 15.-19. maj
• 283 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Efter at have læst Thesigers rejseskildring i "Den tomme fjerdedel" var jeg jo nemt fristet til også at købe hans bog om livet i sumpområderne i det gamle Mesopotamien - dvs. området omkring det sydvestlige Iran, sydlige Irak og Kuwait. 

Området bebos primært af Madan-stammen, som lever i stråhuse bygget på piller i vandet. De lever af at flette måtter - men også af kvægdrift; vandbøfler, som står med fødderne godt plantet i sumpe.

Thesiger har en forkærlighed for arabisk kultur - men også for steder, der stadig er uspolerede af den moderne verdens teknologi - og allerede i midten af 1950'erne var dette ved at være umuligt i store dele af verden. I den arabiske verden var udviklingen ved at komme igennem olieudvindingen - og de indfødte var ivrige efter at få moderne komfort.

Så ligesom i ørkenen er Thesiger vidne til en verden i forfald. Faktisk begyndte man at dræne sumperne i denne periode, og det drev folket på flugt. Da krigen i Irak startede i 2003 var 90% af området ødelagt - og Saddam Hussein var særligt med til at fremskynde det. Heldigvis for økosystemet og kulturen er en del af området nu blevet rehabiliteret.

Men i 1950'erne, da Thesiger er der, er det stadig den gamle kultur, der præger området.

Der er stammer, som bor side om side - men er fjender; og den generelle regel (selv inden for samme stamme) er øje for øje. Kommer man forskyldt eller ej til at dræbe et medlem af en anden familie, så må de dræbe et medlem af dennes familie eller modtage blodpenge,

Thesiger er i området i 7-8 måneder om året i perioden 1951-58; og han bliver accepteret som en af deres egne, da de finder ud af, at han kan omskære drenge. Denne praksis foretages på ret store børn i denne egn, men Thesiger formår at gøre det hygiejnisk og uden for store smerter og ar for de stakkels drenge. Dog forstår de ikke, hvorfor denne hvide mand ikke kan helbrede alting med sin medicin - en fremskreden cancer kan ikke afhjælpes med aspirin! Men den trofaste tro har man stadig her langt væk fra civilisationen.

Der er mange lange beskrivelser af seljturene rundt i sumpene; det kan godt blive lidt repetitivt og kedeligt - ligesom fortællingerne om kamelerne var det i hans første bog. Han er ikke den fødte forfatter, og springene fra kedelige sejlture til interessant information om kulturen er til tider lidt overrumplende.

Til gengæld er hans bøger fulde af små interessante facts og mange fotos, som virkelig er uvurderlige, fordi de viser en tid og en kultur, som er borte nu.