En Pariserborgers Søndage - Guy de Maupassant

• Fransk
• 23. september
• 124 sider
• Originaltitel: Les Dimanches d'un bourgeois de Paris

Guy de Maupassant er en af mine klassiske 'helte'; det startede nok, da jeg for mange år siden læste Bel-Ami. Det var nok den første mere seriøse bog, jeg læste på fransk udenfor gymnasieklasserne, og den gjorde det kun mere interessant at læse mere og ikke mindst de lidt ældre bøger.

Denne novelle udkom oprindeligt som en serie kronikker i en avis, og blev så udgivet samlet i 1880.

Mr. Patissot, novellens hovedperson, er en 52-årig ungkarl. der arbejder i et ministerium. En dag bliver han dårlig tilpas, og hans læge fortæller ham, at han skal passe bedre på sit helbred. Derfor beslutter han sig for at tage på udflugter hver søndag for at motionere - efter datidens principper vel at mærke.

Men han er jo en lidt klodset anlagt mand, som mange af kollegerne gør grin med. Han holder på sine principper, sit udseende og sin status, og er i øvrigt overbevist republikanet i det, der stadig er en brydningstid i fransk politik. 

Det giver sig udslag i nogle tragikomiske situationer, hvor han skal lære at fiske eller udsmykke sit hus til fejring af Bastilledagen. Men også hans generelle interaktioner med andre mennesker, som er ret nyt for ham. Da den oprindelig blev udgivet i individuelle episoder, kan det virke en anelse usammenhængende i samlet form. Men som enkelte historier har det fungeret fint.

Maupassant var kendt for sin satiriske pen, og han gør da heller ikke sin hovedperson til en elskelig figur. Maupassant var nok en anelse forbitret på livet - men også lettere gal eftersom han døde af syfilis som blot 43-årig.

Novellen er i øvrigt filmatiseret i 2015 som en kortfilm, hvor Mr. Patissot er blevet til en moderne single stresset mand i 30'erne. Den kunne være morsom at finde et sted - for emnet er uden tvivl ikke uaktuelt, og den samme satire kan fungere i vores tid med lidt tilpasning.