Marie-Thérèse d'Autriche - Jean-Paul Bled

• Fransk
• 5.-11. september
• 525 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

I 2012 efter en citytrip til Wien, læste jeg en biografi af den Habsburgske familie - næsten tusinde års historie klemt ind på 400 sider. Det siger sig selv, at det var overfladisk, hvad nogle af personerne angår - og jeg har længe haft lyst til at dykke lidt mere ned i nogle af nøglepersonerne fra den fyrstelig familie. Og Maria Theresia er jo så selvfølgelig en af de mest oplagte og spændende personer.

Der er jo flere måder at angribe en biografi på; man kan tage det helt kronologisk og starte med fødsel og ende ved begravelse. Eller man kan opdele det mere tematisk - eller man kan forsøge at kombinere de to metoder, hvilket jeg personligt er størst tilhænger af, da jeg synes, at det bliver mere flydende.

Bled starter med en hurtig introduktion af Maria Theresias barndom, giftermål - og umiddelbart derefter bliver hun jo kejserinde som 23-årig, da hendes far Karl VI dør. Derfra bruger han stort set 200 sider på yderst detaljerede beskrivelser af krige - først var der den Østrigske Arvefølgekrig, og senere Syvårskrigen. Det fylder virkelig meget i begyndelsen, og det giver ikke meget indsigt i hende som person men mere i de politiske forhandlinger, der foregik på kryds og tværs af de europæiske alliancer. Det er selvfølgelig relevant for hendes arbejde som dronning, kejserinde og hertuginde af den brogede samling lande, hun regerede over.

Dernæst bliver det endelig lidt mere personligt, og vi får et indblik i hendes privatliv med de 16 børn - ikke ringe i betragtning af, at hun styrede et imperie ved siden af! Hun var en streng moder, hvilket læsere af Marie-Antoinettes biografier jo ved. Hun sendte uendelige missiver afsted med ordrer til børnene, selv efter, at de var placeret i politiske alliancer ved de europæiske hoffer. Kronen på værket var selvfølgelig Marie-Antoinette, som blev gift med Louis XVI. Det er nok udmærket, at moderen døde ni år inden den franske revolution - for netop den opførsel ville ikke have passet hendes høje krav til god opførsel - ikke fra folkets side, men fra regentens! Hendes pligtsans var virkelig veludviklet.

Vi kommer også tæt på den krise, der var mellem mor og sønnen Josef, som måtte vente til han var 39 år på at overtage efter sin mor. Dette er jo et aktuelt problem for mange kongelige i dag - men dengang var det nok endnu værre - der var færre luksusferier, og mindre shopping at tage sig til. Så de blev jo uvilkårligt draget ind i krige og politiske beslutninger. Men måtte altså vente til tronen blev ledig, og selvom Maria Theresia døde som 63-årig, måtte han stadig vente i mange år. Det gav problemer, og mor og søn blev først forsonet på hendes dødsleje.

Jeg var ikke helt begejstret for denne biografi; der findes uendelige mængder breve og andre 'efterladenskaber' fra kejserinden - men man kommer aldrig helt tæt på hende som person. Der var jo meget krig -men nu har jeg efterhånden læst en del historiske biografier, og der er altså måder at komme dybere end det.

Men det var da interessant - og lidt tungt altså!