Min mors slot - Marcel Pagnol

• Fransk
• 8.-9. august
• 280 sider
• Originaltitel: Le château de ma mère

Pagnol fortsætter sine barndomsminder i dette andet bind, som tilegnes moderen ligesom første bind var tilegnet faderen. 

Efter at have lært jagtens glæder at kende, går sommeren på hæld - og den lille Marcel vil under ingen omstændigheder tilbage til byen, skolen og hverdagen. Han beslutter sig for at blive eremit, og leve ude i skoven. Projektet planlægges sammen med Lili - hans medsammensvorne ven fra landet; og midt om natten drager de afsted. Men når man er 8 år gammel er man alligevel ikke så kæphøj - og da han ser et spøgelse, vender han hurtigt tilbage. Afskedsbrevet ligger stadig på hovedpuden, men dagen efter nævner faderen nu alligevel, hvor vigtigt det er at gå i skole og kommer med nogle konkrete eksempler på stavefejl - fra brevet. Det er en fin måde at skærme sine børn og alligevel give dem rum til at udforske. Men selv finde ud af, at det nok ikke går alligevel.

Pagnol starter igen i skolen - men nu tager de oftere ud til huset; og han fortæller om den lange rejse derud, og glæden ved at se Lili igen hele tiden. De to drenges venskab er intenst og uendeligt; men som en rigtig dreng vil man jo ikke vise så feminine følelser - men Pagnol gør det på sin egen måde ved fx at lave en masse stavefejl i et brev til Lili. Han vil ikke have, at 'bondedrengen' skammer sig overfor 'bydrengen'. 

De to bøger foregår samlet over en ret koncentreret periode med en kort prolog og en kort epilog for at ramme det tidsmæssigt ind i hans liv. Men det er de somre, der lagde bunden for hans liv og karriere men også venskabet med Lili, som bliver dræbt i 1917 i en skyttegrav.

Han fortæller levende om den tur over privat ejendom, som de begynder at tage for at forkorte turen ud til huset. Med tiden opdages de, men får for det meste kun hjælp til at fortsætte - bortset fra det sidste mystiske slot, hvor en ond vagt opdager dem, og truer med en retssag. Det bliver en traumatiserende oplevelse for den lille familie, som ikke har mange penge - og dengang var den offentlige ydmygelse jo nok til at ødelægge alle chancer fremover. Det slutter heldigvis godt - og mange år senere køber Pagnol ubeset en grund i området, hvor han vil bygge filmstudier.

Vel fremme opdager han, at det er præcis der, hvor den onde vagt stoppede dem - og det lukker ringen. Men der er både moderen, vennen og lillebroderen ikke længere.

Overordnet set var det så smuk en læseoplevelse; rørende, morsom, livlig og smukke beskrivelser af venskab og familie. Jeg forstår så glimrende, at det er en klassiker i franske skoler - og man genfinder absolut stemningen fra hans film.