Le Shah - Ryszard Kapuściński

• Fransk
• 29.-30. august
• 251 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Endnu en dejlig Kapuściński - nu er det vist snart ved at være slut. Til gengæld var denne en af de absolut mere specielle og fantastiske, han har skrevet.

Han ankommer til Teheran i foråret 1979, hvor revolutionen er i fuld gang. Shahen er rejst i eksil, og Ayatollah Khomeini har overtaget magten. Kapuściński sidder i sit hotelværelse, og er ret afskåret fra verden, da det nye styre har forbudt al radio og TV på andet end farsi. Han sidder omgivet af billeder og notater, der fortæller shahens historie.

Bogen er opdelt i tre afsnit samt en indledning. Indledningen er skrevet af oversætteren, der på forfatterens opfordring har genoversat en del af hans værker direkte fra polsk og ikke som tidligere fra allerede oversatte engelske tekster. Det giver en anden indsigt i mandens syn på vigtigheden af hans journalistiske arbejde.

Dernæst følger en kort introduktion til klimaet i byen, som jo netop er ret anstrengt i de dage. Og så hovedparten af bogen, der er opdelt efter fotos eller notater med et nummer. Foto nummer 1 - af shahen som barn, og dernæst historien om den tidsperiode. Foto nummer 2, 3 osv. Disse historier er jo selvsagt ikke oplevede af Kapuściński, men er krydret med anekdoter fra folk, der levede på den tid eller blot historiske fakta fra medierne.

Notaterne er interviews eller historier fra folk, der levede under shahens regime eller var en del af revolutionen. Der er passager, som er så hårrejsende ironiske og tragikomiske, at man ikke ved, hvad man skal tænke. Uhyrligheder om den store revolution, som shahen ville gennemføre efter oliekrisen i 1970'erne, hvor landet pludselig blev overmåde rigt, da oliepriserne firedoblede - eller rettere shahens personlige formue. Men han investerede i alverdens moderne udstyr - militært udstyr, kampvogne, fabrikker etc. - uden at tænke på, at der ikke var havne, hvor skibene kunne sejle ind - eller ingeniører til at betjene det hele. Eller elektricitet til at drive fabrikkerne. Primært fordi hans viden var baseret på rapporter, hvor man ikke turde fortælle shahen virkeligheden om landets arkaiske tilstand.

Jeg var barn, da denne revolution fandt sted, og husker ikke meget mere end det forfærdelige i, at han måtte forlade sit land - men ikke noget om det terrorregime, han stod bag - ikke som den eneste i verdenshistorien selvfølgelig; men et historisk kapitel jeg ikke har interesseret mig meget for.

Det sidste afsnit er mere filosofisk om årsager og mekanismer i revolutionen i Iran men også generelt; og det er på højde med Machiavellis teorier - blot nogle århundreder senere og i en anden verden med en anden religion, som selvfølgelig spiller ind.

Jeg ved ikke, hvor Kapuściński selv stod politisk - han var medlem af partiet, som enhver god polak i de år. Han er også blevet beskyldt for at have arbejdet for det hemmelige polske politi - men samtidig er filmatiseringen af en hans bøger blevet stoppet af den polske censur. Han er klar opponent mod shahens regime; men samtidig også skeptisk overfor revolutionen - jeg mistænker ham for at have ændret holdning senere i sit liv; som vel så mange gjorde det, da muren faldt.

Men især det sidste mere teoretiske afsnit minder i al sin poesi om lærdomme fra det Arabiske Forår for ikke så lang tid siden, ligesom det er en absolut generisk fortælling om revolutionens mekanismer verden over. Det er de samme ting, der får tingene til at koge over - og kogepunktet er ikke forudsigeligt. Det var virkelig en interessant bog - en af hans allerbedste og stadig absolut aktuel næsten 40 år senere.