Kejserinde Orkidé - Anchee Min

• Engelsk
• 14.-17. august
• 336 sider
• Originaltitel: Empress Orchid

For noget tid siden fandt jeg en bog af Anchee Min på udsalg til en rigtig god pris; men jeg kunne virkelig ikke huske, om jeg havde læst den for mange år siden. Jeg har læst nogle af hendes bøger - men ikke den, skulle det vise sig. Men så opdagede jeg, at det faktisk var nummer to i en serie - og så måtte jeg jo bestille nummer et først. Det fortrød jeg ikke!

Vi er tilbage i Kinas storhedstid - det sidste åndedrag af den! Dengang den Forbudte By var lukket område, og hvor man levede i en luksus, som virkelig må have været ufattelig - ikke mindst for de mange millioner fattige i landet. Men kejseren var jo hævet over alt andet - den himmelske kejser er ikke en titel at spøge med. 

Den unge Orkidé er på vej tilbage til Peking med faderens kiste; familien er nu umådelig fattig, og moderen må sælge sit sidste smykke, så de kan overleve. I Peking får de logi hos en onkel, også må de ud at arbejde. Her hører Orkidé en dag om udvælgelsen af nye konkubiner til kejseren - og da han gerne vil have dem af Manchu-afstamning, som hendes familie er, så melder hun sig. Det er en skarp udvælgelsesproces - men endelig ender hun som en af 7 nye hustruer. En dråbe i havet blandt de mange hundreder han holder sig inde i paladserne.

Kampen handler nu om at få hans gunst, og kunne give ham en arving. De første mange måneder ser hun ham end ikke; hun lever afsondret med sine eunukker - og selv om der er overdådig luksus overalt, er det et liv uden reel menneskelig kontakt. Hendes chef-eunuk bestikker og udspionerer, og manipulerer hende hele vejen til kejserens seng - og så sker det umulige .... de får et reelt forhold med kærlighed og respekt, og han indvier hende mere og mere i landets politiske sager.

Men da hun bliver gravid stopper det stort set lige så brat som det startede; og det genoptages ikke inden han dør som allerede 30-årig i 1861. Da er deres lille søn kun fem år gammel, og kejserens første kejserinde og Orkidé bliver medregenter for den lille dreng. Det er ikke uden kamp i en tid og en verden, hvor kvinder ikke skulle andet end pynte.

Det er en enestående beretning om livet indenfor murene; hvor historisk akkurat det er, har jeg meget svært ved at gennemskue - og kan ikke finde mange oplysninger om det nogle steder. For de havde ingen kontakt til vesterlændinge - og deres tjenestefolk var så ræd for dem, at de næppe ville have nedskrevet oplysninger. Selv indbyrdes var deres forhold så tynget af protokol, at man ikke kan forestille sig, at de har udvekslet tanker og nedskrevet dagbøger?

Bogen er skrevet med Orkidé som fortæller, og derfor er der en tendens til at hun glorificerer sine egne handlinger; eftertiden har dog vist, at hun vist nok var temmelig ambitiøs og nådesløs - men det kommer i den anden bog, som starter i tiden lige efter kejserens død.