Fimbulvinter - Søren Mosdal

• Fransk
• 15. marts
• 136 sider

Jeg er bestemt ikke tegneserielæser; men der er en lidt pudsig historie bag denne bog, som udkommer i Danmark den 3. april i år. I min kontorbygning ligger også det belgiske tegneserieforlag, Casterman, som er et af verdens mest kendte indenfor denne branche. Forleden var jeg på vej ud i forårssolen med en kollega for at spise frokost, da vi møder en af hendes venner - som er redaktør på forlaget. De hilser og småsnakker, og jeg bemærker, at de jo netop er blevet opkøbt af det store franske forlagshus, Gallimard - hvilket vist morede herren, at jeg vidste. Min kollega mente at skulle forklare, at jeg læste HEEEELE tiden og også skrev en bogblog - og, at jeg var dansker. Hvorefter han fortæller om denne danske tegneserie, de netop har trykt i Belgien - lavere omkostninger selvfølgelig. Så selvom jeg ikke er tegneserielæser insisterede han på at forære mig en kopi, som jeg modtog senere samme dag - i den franske udgave dog.

Da emnet jo var nordisk og bekendt er det ikke så svært for mig at synes om den - selvom jeg ikke bruger så meget tid som en tegneseriefan på at beundre hver lille tegning. Men jeg kan sagtens se det kæmpe arbejde bag, og det er nogle både imponerende og skræmmende tegninger, der passer til den grumme historie om Erik den Røde.

Historien er den klassiske saga om Erik den Røde, der bliver fordrevet fra Island efter at have begået drab og rejser til Grønland, og bygger en koloni der. Årtier efter ankommer hans søn sammen med en præst, der har omvendt mig til kristendommen og de to må have deres endelige opgør.

Det er en tegneserie med blodigheder og vold; tegningerne ledsager denne historie særdeles fint og jeg nød rent faktisk at læse den - nok lidt mod mine forventninger.