Saturday, March 15, 2014

Fimbulvinter - Søren Mosdal

























  • Fransk
  • 15. marts
  • 136 sider

Jeg er bestemt ikke tegneserielæser; men der er en lidt pudsig historie bag denne bog, som udkommer i Danmark den 3. april i år. I min kontorbygning ligger også det belgiske tegneserieforlag, Casterman, som er et af verdens mest kendte indenfor denne branche. Forleden var jeg på vej ud i forårssolen med en kollega for at spise frokost, da vi møder en af hendes venner - som er redaktør på forlaget. De hilser og småsnakker, og jeg bemærker, at de jo netop er blevet opkøbt af det store franske forlagshus, Gallimard - hvilket vist morede herren, at jeg vidste. Min kollega mente at skulle forklare, at jeg læste HEEEELE tiden og også skrev en bogblog - og, at jeg var dansker. Hvorefter han fortæller om denne danske tegneserie, de netop har trykt i Belgien - lavere omkostninger selvfølgelig. Så selvom jeg ikke er tegneserielæser insisterede han på at forære mig en kopi, som jeg modtog senere samme dag - i den franske udgave dog.

Da emnet jo var nordisk og bekendt er det ikke så svært for mig at synes om den - selvom jeg ikke bruger så meget tid som en tegneseriefan på at beundre hver lille tegning. Men jeg kan sagtens se det kæmpe arbejde bag, og det er nogle både imponerende og skræmmende tegninger, der passer til den grumme historie om Erik den Røde.

Historien er den klassiske saga om Erik den Røde, der bliver fordrevet fra Island efter at have begået drab og rejser til Grønland, og bygger en koloni der. Årtier efter ankommer hans søn sammen med en præst, der har omvendt mig til kristendommen og de to må have deres endelige opgør.

Det er en tegneserie med blodigheder og vold; tegningerne ledsager denne historie særdeles fint og jeg nød rent faktisk at læse den - nok lidt mod mine forventninger.

2 comments:

Donald said...


Det var et morsomt møde - og tænk at den også udkommer på fransk, historien, som tegneserie, om Erik den Røde. En oplagt historie for en tegneserie, som kan udfylde alle de detaljer, som Søren Ryge og en historiker måtte udfylde med ord, da de besøgte det sted på Grønland, hvor Erik d. Røde havde lavet en bygd. Der må have været små træer dengang, det var vist varmere dengang.

Jeg kom til at tænke på om forlagsredaktøren kender de gamle serier fra 50'erne: "Illustrerede Klassikere", som - desværre, må jeg jo tilføje - var den eneste måde jeg fik kendskab til mange af de store klassikere. Moby Dick husker jeg specielt. De andre titler er forsvundet i erindringståger. Var der også en Romeo & Julie, ja det var der. Nogle af historierne var jo eminent godt fortalt - og kunne måske tåle en genudgivelse.

Nille said...

Donald,

Ja, det var i hvert fald en original måde at få en bog på - og det er jo en god historie, som sikkert også appellerer udenlands.

Jeg kender ikke den anden serie af klassikere - men principielt synes jeg, at alle midler (næsten) gælder for at få øjnene op for de gode historier. Jeg synes ikke, at alle de moderne musicals af Les Misérables, Anna Karenina osv. er prisværdige - men der er absolut mange måder at lære sine klassikere på!