Verdens vinter - Ken Follett

• Engelsk
• 4.-9. august
• 915 sider
• Originaltitel: Winter of the World

Anden del af Folletts mammutserie om det tyvende århundrede, som jeg ventede på i paperback; i hardback er den ganske enkelt alt for stor og uhåndterlig. Men jeg havde glædet mig, og jeg blev ikke skuffet.

Follett er en fantastisk historiefortæller, og man er inde i personerne med det samme. Der bruges ikke meget tid på at genfinde tråden til Giganternes fald, men man finder den selv uden problemer og hjulpet af personoversigten i indledningen.

Jeg synes, at det var et glædeligt gensyn og igen med et helt fænomenalt researcharbejde bag gfar starten i 1933, hvilket er et godt årti efter afslutningen af den første såvidt jeg husker. Nazisterne er i fremmarch, og børnene af de forskellige russiske, amerikanske, tyske og engelske familier er blevet store teenagere. De vokser op i en verden, som ser vidt forskellig ud afhængig af, hvor man befinder sig og samtidig introduceres der nye personer - som den jødiske lægefamilie.

Der er igen de historiske scener, hvor Follett absolut skal have sine personer hen - som angrebet på Pearl Harbour; men han får samtidig introduceret tidstypiske teamer som homoseksualitet, den mere åbne seksualitet i det hele taget og hele det politiske billede i mellemkrigsårene. Man når omkring den spanske borgerkrig og kommunismen i Rusland inden 2. Verdenskrig går i gang. Beskrivelserne af krigen set fra de forskellige geografiske udsigtspunkter giver en glimrende samlet gennemgang af denne vigtige del af det tyvende århundredes historie.

Det er absolut Folletts force - han formår at blande tungt med let; krig med kærlighed - så helhedsintrykket bliver glimrende.

Nu skal man jo så bare vente 1½-2 år på sidste del. Man ved jo, at der er en ny generation på vej - og med en passende blanding af drenge og piger til at sætte gang i tingene.

Det har under alle omstændigheder ændret mit syn på Follett. Det er ikke stor litteratur - men det er rigtigt gode historier!