- Fransk
- 30. juni - 1. juli
- 185 sider
- Originaltitel: Une vie de boy
De to kommer relativt fint ud af det sammen, indtil kommandantens smukke franske kone ankommer; lige så snart kommandanten er ude at turnere i bushen, har hun besøg af sin elsker - og Toundi observerer det hele. Hans fortælling er i dagbogsform om det han ser i huset, og hvordan de andre sorte tjenestefolk reagerer på den hvide mands sjove opførsel. Den franske Madame ved, at Toundi ved... og da kommandanten snart også ved, at konen er ham utro, er Toundi en torn i øjet på ham.
I stedet for ganske enkelt at fyre ham, opfinder de et tyveri; Toundi bliver fængslet og tortureret for at hævde den hvide mands sårede stolthed! Han flygter - men dør af sine sår. Det er en sikkert temmelig banal historie, og rent sprogligt eller litterært var jeg heller ikke nær så imponeret som af andre afrikanske værker, jeg har læst. Men den har jo alligevel sin berettigelse set i en historisk kontekst - bogen udkom i 1956; Cameroun kunne som et stort antal afrikanske lande fejre 50-året for deres uafhængighed sidste år. Bogen er således skrevet om den hvide mands opførsel overfor de sorte imens de stadig styrede landet; jeg er ikke en ekspert - men jeg regner med, at ikke mange turde udgive den slags litteratur på den tid.
Det er nok dens største berettigelse - sammen med den lidt ironiske facon Toundi betragter den hvide mands særprægethed på. Men det er ikke en uforglemmelig roman for det litterære indtryk!
No comments:
Post a Comment