- Fransk
- 29. juli
- 160 sider
- Dansk titel: Endnu ikke oversat
Denne lille novellesamling indeholder fire forskellige historier, som alle har det til fælles, at de handler om mænd - kvinderne er stort set forsvundet fra fortællingerne. Mænd, som ved slutningen af deres liv - som ikke nødvendigvis har været lange - ser tilbage på, hvorfor de er endt der, hvor de nu er.
Der er kaptajnen på et slaveskib, som under et stop i en fransk havn mister fem slaver. Den ene finder de aldrig, og han bliver årsagen til kaptajnens vanvid og paranoia.
Der er den gamle mand, som vil tilbage til det hotel, hvor han tredive år tidligere tilbragte en enkelt nat med sin elskede. Dette er den eneste fortælling med en kvinde i. Men han valgte alligevel hele tiden kammeraterne og drukturene fremfor familielivet; og hun døde fra ham.
Der er soldaten, som efter at være blevet reddet ud af 1. Verdenskrigs skyttegrave af en sort soldat, beslutter sig for at blive sort. Så sort, at han rejser til Afrika, og bliver kriger for de sortes sag imod sit eget folk. Han bliver inkarnationen af krig, og derfor må de skille sig af med ham, da de vil fred.
Endelig er der den gamle søulk, som opsøger sin ven Fernando, som er barejer og restauratør i Lissabon. De mindes den gang, de spiste sammen med to venner. Den ene er død, og den anden måtte tilbage til Mozambique for at få sjælefred - og dermed mangler de slutningen på den historie, han fortalte under deres sidste måltid.
De er intense og dystre historierne. De er essensen af Gaudés univers med menneskets mørke sider. Hver historie er en parallel til en af hans tidligere romaner - Kong Tsongors død eller Eldorado, som jeg læste inden bogbloggen opstod. Han formår med så enkle ord at male historier, der er grumme eller tragiske - men en genspejling af menneskeheden. Stor læsning i en meget lille bog!
No comments:
Post a Comment