Jésus m'aime - David Safier

• Fransk
• 27.-28. juli
• 348 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Jeg har tidligere læst en anden af Safiers humoristiske romaner; og det var faktisk lige, hvad jeg trængte til efter en stribe af mindre opmuntrende styks. Det var derfor uden de store forventninger andet end at blive lidt underholdt - og det holdt også nogenlunde.

Historien er en moderne fortælling om Marie, en kvinde i midten af 30'erne i en lille tysk landsby (Safier er tysker på trods af det franskklingende navn), som endelig skal giftes. Men da øjeblikket kommer siger hun nej, og selvom hun mente det, så føler hun, at hendes liv er slut nu. Men så dukker den nye tømrer i faderens hus op - Joshua. Selvfølgelig en fordrejning af Jesus, og der går da heller ikke længe inden, han indrømmer at være Jesus. Ærkeenglen Gabriel har tilsyneladende været blandt dem i mange år efter, at han valgte et jordisk liv for at komme tættere på Maries mor.

Maries forældre er fraskilte, og faderen har netop hentet en ung russisk kvinde hjem fra internettet. Det hele er lidt noget rod. Men det er Jesus der jo for at ordne. Men samtidig er Satan i byen - og han forsøger at rekruttere Maries kræftsyge søster, Kata, til at være en af de fire ryttere fra Apokalypsen! Det lyder meget overdrevet og søgt - og selv om det var underholdende til tider, så var der jo en dybere mening med det hele fra Safiers side. På mig gik den dog lidt tabt i al den anstrengte humor - og mange gange sad jeg mere fordybet i tankerne om væggobelinerne i Angers i Frankrig, som netop viser Apokalysen! Dem fik jeg lyst til at se igen derimod.

Den var slet ikke på niveau med Safiers første roman - måske fordi det er sværere at forholde sig såvel alvorligt som humoristisk til emnet, og han forsøgte trods alt at indsnige en del Bibel-lærdom; det faldt lidt til jorden, synes jeg.