Spis, bed, elsk - Elizabeth Gilbert

• Engelsk
• 24.-26. januar
• 346 sider
• Originaltitel: eat, pray, love
  
  

Lad mig med det samme slå fast, at jeg ikke var på udkig efter en åndelig revolution - eller en pseudopsykologisk bog, der skulle vende op og ned på min verden. Jeg er absolut ikke til den slags bøger, som det vist tydeligt fremgik efter, at jeg havde læst en ny fransk bog i genren - som dog har ligget i toppen af de franske hitlister i månedsvis nu. Den fik jeg - til mit forsvar - i gave!

Jeg tror heller ikke på sjælelige renselsesprocesser igennem meditation og kærlighed til en eller form for højere magt. Jeg er vel nærmest allergisk overfor den slags New Age-flippet selvhøjtidelighed, hvor man kommer ud på den anden side af "et eller andet", som et bedre og totalt frelst menneske, som fremover kan klare alting og samtidig takke universet for, at vi får mulighed for at vise vores styrke i situationer med modstand. Suk! Gab!

Alligevel slugte jeg Gilbert's bog efter, at den har levet en sølle hengemt tilværelse i reolen i snart to år. Jeg var nået til det punkt, at det nok var et fejlkøb, og at den ville forblive ulæst der; indtil søndag aften - og så var jeg solgt! Ikke, at jeg nu sidder i lotusstilling og triller min rosenkrans med et saligt udtryk i blikket; men jeg morede mig imens jeg læste den. Jeg grinte højlydt; jeg blev også berørt af hendes historie til tider - og jeg genkendte situationer, som man ikke altid har lyst til eller behov for at genkende. Ikke mindst var jeg fascineret af rejseskildringerne.

For det er nemlig ikke en slags vejledning til at blive det perfekte menneske! Det er en meget personlig skildring om hendes vej ud af et elendigt ægteskab; resultatet er en gungrende depression og derefter en erkendelse af, at noget må ske. Jeg tror ikke, at jeg kender mange, som ville sige nej til muligheden for i et år udelukkende at lave det, de har lyst til - og uden finansielle bekymringer?

Det er netop, hvad hun gør - men samtidig med et ønske om at arbejde sig selv ud af den depression og krise, som har taget overmagten. Hun deler året op i tre dele - en del per land: Italien for at spise god mad og lære italiensk; Indien for at lære at meditere og Indonesien for at gense en gammel vismand, hun tidligere har mødt der. Hendes rejsebeskrivelser og de personer, hun møder undervejs er fantastisk underholdende - og for en rejsende som mig var det alene bogen værd. Hun skriver særdeles humoristisk på den særlige måde, som amerikanere, der ser andet end deres hjemland kan gøre det... selvom hun dog i forvejen var særdeles berejst.

Der er også den spirituelle del af det. Selvfølgelig! For det er også hendes formål med rejsen; og man kan vælge at læse denne del - som er den midterste tredjedel - som en lærerig historie om meditationens historie iblandet en del anekdoter eller som en "vejledning", hvis man selv skulle have en spirende guru i maven.

Netop det er kendetegnende ved bogen hele vejen igennem. Den kan læses som en god historie, der indeholder stort set det hele - eller som det, den unægteligt også er... hendes kamp ud af en temmelig sort situation, hvor hun virkelig kommer ud på den anden side temmelig meget klogere på sig selv og hvad hun vil - og især ikke vil - med sit liv. Jeg synes ikke på nogen måde, at hun er specielt frelst eller prædikende - hun er hudløst ærlig; muligvis er der også broderet lidt på historien for at sælge? Men betyder det så meget? Så er det vel bare som al den fiktion man læser!

Den rørte dog også ved noget andet i mig; som vil være forskelligt fra person til person - forekomme eller ej... og som er for personligt til, at jeg vil komme ind på det her. Den bragte nemlig også mange tanker med sig!