Wednesday, January 27, 2010

Eat, Pray, Love - Elizabeth Gilbert


Lad mig med det samme slå fast, at jeg ikke var på udkig efter en åndelig revolution - eller en pseudopsykologisk bog, der skulle vende op og ned på min verden. Jeg er absolut ikke til den slags bøger, som det vist tydeligt fremgik efter, at jeg havde læst en ny fransk bog i genren - som dog har ligget i toppen af de franske hitlister i månedsvis nu. Den fik jeg - til mit forsvar - i gave!
Jeg tror heller ikke på sjælelige renselsesprocesser igennem meditation og kærlighed til en eller form for højere magt. Jeg er vel nærmest allergisk overfor den slags New Age-flippet selvhøjtidelighed, hvor man kommer ud på den anden side af "et eller andet", som et bedre og totalt frelst menneske, som fremover kan klare alting og samtidig takke universet for, at vi får mulighed for at vise vores styrke i situationer med modstand. Suk! Gab!
Alligevel slugte jeg Gilbert's bog efter, at den har levet en sølle hengemt tilværelse i reolen i snart to år. Jeg var nået til det punkt, at det nok var et fejlkøb, og at den ville forblive ulæst der; indtil søndag aften - og så var jeg solgt! Ikke, at jeg nu sidder i lotusstilling og triller min rosenkrans med et saligt udtryk i blikket; men jeg morede mig imens jeg læste den. Jeg grinte højlydt; jeg blev også berørt af hendes historie til tider - og jeg genkendte situationer, som man ikke altid har lyst til eller behov for at genkende. Ikke mindst var jeg fascineret af rejseskildringerne.
For det er nemlig ikke en slags vejledning til at blive det perfekte menneske! Det er en meget personlig skildring om hendes vej ud af et elendigt ægteskab; resultatet er en gungrende depression og derefter en erkendelse af, at noget må ske. Jeg tror ikke, at jeg kender mange, som ville sige nej til muligheden for i et år udelukkende at lave det, de har lyst til - og uden finansielle bekymringer?
Det er netop, hvad hun gør - men samtidig med et ønske om at arbejde sig selv ud af den depression og krise, som har taget overmagten. Hun deler året op i tre dele - en del per land: Italien for at spise god mad og lære italiensk; Indien for at lære at meditere og Indonesien for at gense en gammel vismand, hun tidligere har mødt der. Hendes rejsebeskrivelser og de personer, hun møder undervejs er fantastisk underholdende - og for en rejsende som mig var det alene bogen værd. Hun skriver særdeles humoristisk på den særlige måde, som amerikanere, der ser andet end deres hjemland kan gøre det... selvom hun dog i forvejen var særdeles berejst.
Der er også den spirituelle del af det. Selvfølgelig! For det er også hendes formål med rejsen; og man kan vælge at læse denne del - som er den midterste tredjedel - som en lærerig historie om meditationens historie iblandet en del anekdoter eller som en "vejledning", hvis man selv skulle have en spirende guru i maven.
Netop det er kendetegnende ved bogen hele vejen igennem. Den kan læses som en god historie, der indeholder stort set det hele - eller som det, den unægteligt også er... hendes kamp ud af en temmelig sort situation, hvor hun virkelig kommer ud på den anden side temmelig meget klogere på sig selv og hvad hun vil - og især ikke vil - med sit liv. Jeg synes ikke på nogen måde, at hun er specielt frelst eller prædikende - hun er hudløst ærlig; muligvis er der også broderet lidt på historien for at sælge? Men betyder det så meget? Så er det vel bare som al den fiktion man læser!
Den rørte dog også ved noget andet i mig; som vil være forskelligt fra person til person - forekomme eller ej... og som er for personligt til, at jeg vil komme ind på det her. Den bragte nemlig også mange tanker med sig!
-------------------------------------------------------------------------
Elizabeth Gilbert est une jeune femme mariée qui vient d'avoir trente ans; en apparence tout va bien - elle a un bon travail, elle est plutôt aisée et son mari veut maintenant un enfant. Alors son monde s'écroule et elle se retrouve au fond d'un trou noir en réalisant qu'elle veut un divorce. Le divorce est moche, long, épuisant et lui vide de ses dernières forces. Donc elle décide de finalement faire quelque chose pour elle-même - pour se faire plaisir mais aussi dans un but plus spirituel pour trouver une façon d'être en harmonie.
Elle part un an - elle a les moyens de le faire - en choisissant trois endroits avec un but bien spécifique. L'année sera coupée en trois parts égales - une pour l'Italie pour apprendre l'italien et accessoirement manger au point où elle ne rentre plus dans aucun de ses vêtements. Puis elle part quatre mois en Inde où elle s'inscrit dans un ashram pour apprendre à méditer. Elle a déjà pratiqué à New York, mais elle cherche activement à apprendre à prier et trouver une paix intérieure.
Evidemment cette partie-là peut paraître un peu trop "New-Age-et-le-monde-est-beau-et-nous-sommes-tous-les-maîtres-de-notre-destin". On peut aussi choisir de lire ce tiers du livre comme une partie intéressante sur d'autres cultures et on y apprend des choses sur l'histoire des gurus entre autres. Une grande partie du livre est justement comme ça - à lire sur différents niveaux.
Il y a la partie récit de voyage qui très souvent est très marrant; je me trouvais plusieurs fois à bien rigoler de cette façon typiquement américaine de voir le monde ailleurs. Même que l'auteure a voyagé bien plus que l'américain lambda et n'est pas vraiment inculte. Mais à force de voyager comme elle le fait, en s'immergeant dans les pays pendant des longs mois, elle rencontre tout genre de personnages aussi à la recherche des choses différentes. Cela entraine forcément des situations droles et bizarres.
Je connais peu de gens qui diraient non à une telle opportunité - partir où on veut sans se soucier d'argent et en pensant uniquement à son propre bien-être. Nous n'avons sans doute pas tous besoin de nous trouver assise en position de lotus en silence pendant des heures - mais chacun a ses rêves et ses envies; seulement très peu d'entre nous osent les poursuivre jusqu'au bout. On ne peut qu'admirer cette volonté - d'autant plus qu'elle fait ça à un moment très difficile dans sa vie mais avec la ferme volonté de vouloir en ressortir plus forte.
Donc cela touche aussi des souvenirs dans chacun je pense - et je n'ai pas été 'épargnée'! Mais le livre n'est pas uniquement ça - c'est aussi juste une bonne histoire. Je ne le lirai pas comme un manuel spirituel car il n'est pas assez 'profond' pour l'être. C'est juste une histoire d'une vie - avec une histoire lourde mais finalement assez banale, puisque nous avons tous en nous des histoires plus ou moins comme ça.
Elle a sans doute exageré certaines parties - il faut bien vendre; mais je pense qu'elle reste très fidèle à son propre parcours sans cacher des choses finalement très privées. Même si elle l'écrit avec de l'humour c'est courageux; et on peut en tirer des leçons - mais aussi juste l'apprécier pour la bonne histoire, qui éveille l'envie de pouvoir faire pareil!

2 comments:

Louise said...

Meget interessant. Den lyder slet ikke så tosset sådan som du beskriver den. Det kunne være, at den alligevel skulle på læselisten :-)

Nille said...

Louise,

Den var absolut ikke så skidt, som jeg troede... og som du har ret i at tro; jeg fik mig nogle rigtigt gode grin - men også eftertanke!

Jeg tror nu dog ikke, at jeg vil læse efterfølgeren... der bliver det for meget malkeko til min smag ;-)