- Engelsk
- 16.-18. november
- 282 sider
- Dansk titel: Ikke oversat
For et par uger siden var jeg en uge i Malta. Det var mit første besøg der, som faktisk var planlagt til sidste år i november. Det satte en mindre knæoperation en stopper for, og dengang læste jeg derfor den allerede indkøbte bog om øen for at forberede mig til når det kunne lykkes.
Der er ikke meget litteratur, der foregår i Malta ifølge mine søgninger - og jeg kender ingen maltesiske forfattere. Men det er altid rart at have en bog med hjem fra en rejse som et minde. Man kan diskutere om det er bedre at læse om et sted før eller efter man har besøgt det? Jeg var i Valletta, og to dage i Mdina og Rabat, og besøgte selvfølgelig stort set samtlige af malteserordenens monumenter, museer, kirker og paladser.
Jeg ledte så i lokale boghandlere, og den bog, der virkelig gik igen var denne om ordenens historie i Malta. Nu havde jeg jo set det meste, og en læsning efterfølgende er jo god til at genkalde sig de steder på en langt bedre måde end inden man rejser.
Det viste sig at være heldigt, for lige så interessant som historien er lige så elendig var udførslen.
Joseph Attard er en maltesisk forfatter, der har udgivet flere bøger om sit lands historie, og denne er oprindelig fra 1992. Det er jo irrelevant, når historien allerede er gammel - malteserordenen ankom til Malta i 1530 og blev på øerne i 268 år, indtil Napoleon fordrev dem i 1798.
Da ordenen overtog Malta, var det et forholdsvist fattigt og tyndt befolket land. Der manglede vand og der var derfor ikke mange muligheder for at dyrke jorden. Men der var en vigtig naturhavn, og det var et et oplagt sted at bygge en militær forpost i Middelhavet.
Malteserordenen slog sig ned og byggede forter til at forsvare, hvad der jo var yderposten af den kristne verden. Syd for dem var de muslimske lande, der flittigt drog i krig mod kristendommen for at udvide det ottomanske herredømme. De skulle leve som munke og soldater, men løftet om blandt andet cølibat var ikke altid lige nemt at overholde for de unge adelsmænd, der blev riddere og kom fra et af de otte langues, som den var opdelt i - primært fra Frankrig, Italien og Spanien.
Historien er interessant, og man kan se for sig, hvordan det fungerede når man har besøgt Valletta - som endog er opkaldt efter én af ordenens mest prominente grandmasters.
Men sprogligt er det en katastrofe. Det er så hjælpeløst dårligt skrevet, at det var en pinsel at komme igennem. Bogen er genudgivet en del gange over årene, så man kan undre sig over, at banale fejl som at forveksle where og were ikke er blevet rettet. Men resten er skrevet i en stil, som en 10-årig ville skrive en skoleopgave. Jeg fandt en gammel anmeldelse på nettet, som jeg nok skulle have fundet inden! Som det siges her, er det dog den stort set eneste bog man finder i Malta om emnet og jeg lærte da noget.

No comments:
Post a Comment