Nous traverserons des orages - Anne-Laure Bondoux

 

• Fransk
• 16.-18. april
• 592 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Endnu et køb fra Palermo, som jeg ikke forventede det helt store af - det virkede som lidt let litteratur. Men jeg blev så opslugt af den, at jeg slugte den på tre dage og blev overrasket til sidste side.

Bondoux har primært skrevet romaner for et yngre publikum - men her kaster hun sig ud i en saga, der dækker hele det 20. århundrede. Mere præcist 1914 til 2022.

Indledningsvis er der en fortæller, der taler til en person kaldet Saule (et fransk maskulint fornavn). Fortælleren siger, at familiens gård har set fire generationer af mænd komme og gå. Elske og dø. Leve. Men med deres dæmoner og successer i livet som vi jo alle har. Alle mændene bærer et traditionelt navn samt et fornavn, som er navnet på et træ - som Saule - og knytter dem til jorden og gården.

Så springer vi tilbage til 1914, hvor Anzème skal i krig og efterlade sin unge hustru hjemme. På gården er også hans lillebror, Marty, men da Anzème vender hjem nogle måneder senere såret er Marty væk og hans hustru endelig gravid efter flere års forsøg. Det er den første store hemmelighed, der følger dem i generationer.

Den næste søn, Charme, fødes i 1915 - så han kommer til at drage afsted til 2. Verdenskrig. Hans søn Aloès kommer til at kæmpe for Frankrig i Algeriet i starten af 1960'erne. 

Næste generation er fortælleren, Olivier, som ikke kommer i krig i traditionel forstand, men som bærer flere generationers byrde på sine skuldre. 

Der er temperamentet og volden. Der er alkoholisme. Der er også kærlighed - den forbudte, den skjulte, den farlige og den rigtige store kærlighed.

Indimellem familiens historie er der den store historie uden om familien - verdenshistorien og Frankrigs historie, der sætter tingene i perspektiv. Det aftager som vi bevæger os op mod nutiden, som Saule jo kender, men det giver en fantastisk scene for familiens lille plet i verden.

Vi begynder med en krig, og vi ender med 9/11 og til sidst Covid19-pandemien, som på mange måder blev vores generations krige.

Jeg blev overrasket lige til sidste side, som jeg vendte med vemod - for det var eminent skrevet og fortalt. Flere af Bondouxs ungdomsbøger er oversat til dansk - og man kan kun håbe, at denne også bliver det selvom det er til et lidt ældre publikum.