Belle Greene - Alexandra Lapierre

 

• Fransk
• 10.-15. april 
• 640 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg nåede hurtigt igennem min krimi i Palermo, og skulle også have læsning til hjemturen. Så da jeg fandt en boghandel med franske bøger faldt jeg over Alexandra Lapierre, som jeg ellers var blevet lidt træt af for snart otte år siden. Et hurtigt tjek online viste dog, at denne biografi havde fået virkelig gode anmeldelser - og min erfaring viste mig jo sidst, at de mere nutidige biografier fungerede godt.

Denne biografi i romanform var da også særdeles veldokumenteret og absolut fængslende.

Belle da Costa Greene, som hun kendes i offentligheden i dag, fødtes i 1879 som datter af en forkæmper for sortes rettigheder og den første sorte mand, der studerede ved Harvard. Men hverken forældrene eller Belles søskende så ud til at have afrikanske rødder. De nedstammede fra afrikanske slaver, men som det jo tit skete under slavetiden, var de genetisk blevet blandet mange gange i løbet af årene så de nu var lyse i huden og flere søskende med lyst hår og blå ojne. Det hjalp dog ikke i datidens USA, hvor deres personlige papirer stadig bar et C under race for Colored. Det skyldtes one-drop-reglen, hvor bare en enkelt forfader med afrikansk afstamning afgjorde ens race.

Da faderen efterlader familien til sig selv, tager de en drastisk beslutning - at ændre race. De opfinder nye forfædre med portugisiske adelige aner, hvilket forklarer Belles og hendes brors mørkere hud og farver, og får nye papirer. Nu kan de flytte ind i kvarterer beboet af hvide, studere og arbejde steder, som ellers ville være lukket land for dem. Til gengæld er de rædselsslagne for, at eventuelle børn kan blive født med mørkere hudfarve og træk, der vil afsløre deres gener. Så de laver en pagt om aldrig selv at få børn - det ville afsløre deres løgn og sætte alt på spil.

Belle bliver bibliotekar, og får arbejde på det fornemme Princeton bibliotek, hvor hun møder Junius Spencer Morgan - en rig amerikansk filantrop og bogelsker. Han lærer hende alt om sjældne bøger og introducerer hende til sin onkel, J. P. Morgan, som dengang var en af landets rigeste. Hun begynder at arbejde for ham i 1905. Hendes job er at organisere og katalogisere hans bibliotek, men hurtigt bliver hun hans højre hånd og repræsenterer ham ved auktioner, og gør Morgan Library berømt for dets samlinger.

Privat er livet dog mere besværligt på grund af den løgn, hun lever på. Hun bor sammen med sin mor og søskende for at have en moralsk præsentabel situation, men hun lever det vilde liv i New York. Hun gifter sig aldrig, men har en del elskere - ikke mindst den anerkendte kunsthistoriker Bernard Berenson.

De sås kun sporadisk men bibeholdt en livslang brevkorrespondance, der blandt andet har lagt bund til denne bog.

Belle Green blev en af de højst betalte arbejdende kvinder i USA på sin tid; hun arvede en stor sum penge fra J. P. Morgan, og forsatte med at arbejde for hans søn og senere som direktør for biblioteket, da denne overgav det til staten. På mange måder et succesfuldt liv - men altid baseret på en løgn. Hendes ene søster får faktisk to børn og Belle opdrager sin nevø som sin egen søn. Denne er udstationeret i England i 1943 som pilot, da han begår selvmord. Årsagen? Hans forlovedes familie har opdaget familiens hemmelighed, og afviser et ægteskab. Han efterlader et brev, der forbliver forseglet i mange år og Belle selv læser det aldrig. Hun dør i 1950 - officielt 56 år gammel selvom hun reelt er 71 år gammel - en del af løgnen var at ændre fødselsattesten, men derudover gjorde hun sig alligevel yngre og yngre. Måske af forfængelighed?

Hendes historie blev først rigtigt kendt mere end 50 år efter hendes død og det er jo en tragisk historie. At man måtte skjule så meget på graund af racelovene og afholde sig fra ægteskab og kontakt med familien, der kunne afsløre én. Belle Greene er senere blevet behørigt hædret af biblioteket, som hun gjorde til det, det er i dag - men prisen var høj!

Jeg var virkelig fascineret af denne historie, og Lapierre har her en masse materiale at arbejde med. Belle Greene brændte alle sine breve og dokumenter inden hun døde - men de breve hun havde sendt livet igennem fandtes stadig, og har været uvurderlige for forfatteren.