Tata - Valérie Perrin

 

• Fransk
• 27. februar - 1. marts
• 640 sider
• Dansk titel: Endnu ikke oversat

Den franske forfatter Valérie Perrin har nu så stor international succes, at alle hendes tidligere romaner er oversat til dansk. Vand til blomster er ved at blive filmatiseret, og kommer i nok i slutningen af året. I mellemtiden er hun selv udkommet med endnu en roman, som heldigvis er at finde på fransk på danske biblioteker. Det hjælper gevaldigt i mit mål om at halvdelen af mit læsestof skal komme derfra - det sparer penge, miljøet og ikke mindst hyldeplads. Når man så sluger en stor roman som denne på tre dage giver det jo kun endnu bedre mening!

Tata er det franske kælenavn for tante - uanset om det er blodsbeslægtet som vores moster eller faster eller gennem ægteskab. Agnès er 38 år gammel i 2010, da hun bliver ringet op af politiet, der informerer hende om, at hendes tata er død. Det er hendes faster, men problemet er blot, at hun fik et lignende telefonopkald tre år tidligere, da hun boede i Los Angeles. Man kan jo ikke dø to gange?

Hun rejser hjem til landsbyen, hvor fasteren boede hele livet og hvor hendes egen far også kom fra. Faderen blev en berømt koncertpianist, og rejste verden rundt. Fasteren blev ved sin læst i bogstaveligste forstand, da hun var skomager i den lille landsby, hvor alle kendte alle. Byen Gueugnon er ikke opdigtet, og Wikipedia fortæller mig, at der bor 6.547 indbyggere nu. Hvordan kunne hun gemme sig der i tre år uden, at nogen vidste det?

Tata - eller Colette som hun hedder - var desuden den lokale fodboldklubs største fan, så alle deres kampe. Ville hun gå glip af det?

Tilbage i Gueugnon møder Agnès barndomsvennerne; hun tilbragte alle sine skoleferier i byen, og også nogle af Colettes venner. Nogle af dem vidste, at hun levede i skjul. Men hvem ligger så begravet i hendes sted og hvorfor var det nødvendigt at skjule sig.

Det er ikke en krimi men en opdagelse tilbage i Colettes liv, som viser sig at være langt mere nuanceret end Agnès naivt og lidt nedladende troede som teenager. Det bliver en optrevling af hele hendes families historie samt en del andres. Vi kommer vidt omkring, og det springer i tid og sted - men alle trådene samles til sidst. Eller næsten! For ligesom i Tre mangler jeg afslutningen på en enkelt protagonist; vedkommende omtales kun i datid, men har været definerende for flere af de implicerede og kun under et kaldenavn. Hvem det virkelig var får vi aldrig at vide. Det er ikke vigtigt - men pirrer min nysgerrighed.

Derudover er det bare genial hyggelæsning i et godt tempo med mange skift og overraskelser. En roman, der uden tvivl også bliver oversat til dansk og man kan godt glæde sig.