Coach din cancer - Iben Seneca

 

• Dansk
• 21.-22. december
• 193 sider

Hvad skal man sige? Aldrig har man lyst til at læse sådan en bog. Aldrig tror man, at det rammer en selv.

Men da jeg pludselig stod med en kræftdiagnose, blev jeg først totalt handlingslammet - som det ses af min læseaktivitet! Dernæst tog jeg kontakt til en psykolog, og det hjalp mig også til at komme over det første chok, hvor man er i flight-mode - og skal over i fight-mode.

Men jeg følte også jeg havde behov for at gå efter noget helt konkret i forhold til netop min situation, og faldt derfor over denne bog, Den er skrevet af en tidligere kræftsygeplejerske fra Aarhus, som nu er uddannet som coach. Den findes ikke længere i oplag og en venlig mail til forfatteren blev totalt ignoreret; hvilket jeg altid finder temmelig uforskammet, når man nu etablerer et website.

Jeg fandt den dog i en brugt men meget fin udgave; og mener også den kan lånes på biblioteket - medmindre man selvfølgelig er ebogstypen.

Bogen er inddelt i faser - de naturlige faser man gennemgår såsom diagnose, behandling og tiden efter sygdommen; eller hvordan det langsigtede forløb nu bliver.

Hvert kapitel er ledsaget af nogle øvelser - vejrtrækning, mindfulness og reflektion. Dem brugte jeg ikke selv meget - men det er jo en individuel sag om man kan lide den slags.

Jeg fandt dog meget andet god information og gode råd til, hvordan man får sig selv med igennem den rejse, det jo er at skulle overleve sygdom men også et opslidende behandlingsforløb. Der er også gode råd i forhold til pårørende, som jeg fandt meget nyttige.

Man ville aldrig læse den; men står du en dag i samme situation som mig, så kan jeg anbefale den som værktøj.

Notes from a Small Island - Bill Bryson

 

• Engelsk
• 15.-20. december
• 384 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

I forbindelse med min sygdom, operation og hele denne vanvittige situation fik jeg mange dejlige opmuntrende gaver fra kolleger og venner. Der var rigtig meget chokolade - men heldigvis fik jeg også nogle bøger. Denne fra en engelsk kollega med hvem, jeg altid har mange underholdende samtaler om netop kulturforskelle og hvordan det påvirker vores person.

Bill Bryson er en kendt rejseforfatter; han er amerikaner af fødsel, men flyttede til England i 1970'erne - først bare for at se det, så fandt han et job - og endelig mødte han sin kone der.

I 1995 ville de flytte tilbage til USA, men inden ville Bill på en afskedsturné i England - og det kom der denne bog ud af, som senere blev til en tv-serie.

Det starter, hvor det hele startede - ved færgelejet i Calais, hvor han krydsede over. Calais i 1990'erne er noget anderlede - og i dag ville det være endnu mere skelsættende med junglen af indvandrerlejre, der nu kendetegner området. Og det er jo nok lidt problemet med bogen - i hvert skal man konstant holde sig for øje, at den er mere end 25 år gammel.

Det er jo ikke bogens skyld - men læserens; dog skal man forholde sig til en sammenligning mellem 1975 og 1995 - og man kan jo ikke lade være med at tilføje nutiden til denne ligning.

Jeg er absolut ikke særlig kendt i England; det begrænser sig til et par få besøg i London og det er også mange år siden. Så det er både svært at relatere til de steder han beskriver - men også interessant fordi jeg næppe selv vil besøge dem. Det er humoren, som virker mere britisk end amerikansk - men Bryson observerer dog sit nye fædreland med et glimt i øjet,

Det er ikke den bedste rejsebog, jeg har læst - ganske enkelt fordi den nok er forældet nu; men der var stadig perler af kulturforskelle, som man kan nikke genkendende til - og grine af.

Pigen fra det store hvide skib - Jesper Bugge Kold / Mich Vraa

 

• Dansk
• 13.-14. december
• 416 sider

For den yngre generation er historierne om Jutlandia nok udelukkende en diffus baggrund for en velklingende Kim Larsen-sang; men i 1950'erne var Korea-krigen en reel ting. En ny krig så få efter, at en verdenskrig var slut. Godt nok isoleret til et andet kontinent, og fjernt fra os - men Danmark fik alligevel en rolle at spille. 

FN var blevet dannet efter afslutningen af 2. Verdenskrig, og med den igangværende krig lovede Danmark at støtte med humanitær hjælp i form af et hospitalsskib. Skibet M/S Jutlandia blev udstyret med kahytter, operationsstuer og sengeafdelinger til 356 patienter, og der var enorm interesse for jobbene ombord ikkemindst som sygeplejerske.

Historien følger Molly, som arbejdede som sygeplejerske i Odense under krigen - men under befrielsesnatten i maj 1945, udsættes hun for et groft overfald efter at have arbejdet med sårede frihedskæmpere hele natten. Hun så nemlig en tysk soldat, og nu skal hun straffes - familien slog hånden af hende, og hun forlod byen for at slikke sårene... og gemme sig! Hun har derfor intet at miste ved at rejse ind i en krigszone, og har behov for at rense tavlen ren.

I Korea har den lille pige Yun mistet sin familie i et bombardement af sin landsby, og er nu på flugt.

Mens Molly rejser den lange vej gennem Suez-kanalen, hvor tiden ombord bruges på at forberede sig teknisk og mentalt på det, de vil møde, er Yun på vej mod Busan i det nuværende Sydkorea.

Skibet skulle tage sig af sårede amerikanske soldater; men det viste sig hurtigt, at der ikke altid var fyldt op i sengene - nok fordi de alvorlige skader virkeligt var fatale for ofrene. Molly møder selvfølgelig den lille pige, Yun, og bringer hende ombord for at yde akut førstehjælp. Yun bliver der i længere tid, selvom de forsøger at skjule hende for lægerne - men der er andre civile og ikke mindst forældreløse børn, som smelter deres hjerter.

Der bliver et stigende pres mod FN for at udnytte den tomme plads, og det ender med, at der oprettes en børneafdeling på skibet. Mollys og Yuns forhold bliver den helende forløsning, de begge har brug for og de finder hinanden.

Der er beskrivelser af selve skibet og dets historie; men også førstehåndsberetning af, hvordan de første operationer foregik under de specielle forhold. Men det er jo også en humanistisk historie om håb og forsoning.

Bogen er skrevet af to forfattere, og hvordan det er fordelt, er svært at vide? Det virker til, at Kold er den mere faktuelle og med en stor viden om krigen mens Vraa har stået for persongalleriet, og den personlige historie. Vraa begejstrede mig med sin vestindiske trilogi - han kan noget med historier; også historien om hans egen familie i Vaniljehuset. Derfor kan det jo godt give mening at arbejde sammen og man fornemmer, at research og faktatjek har været grundige.

Jutlandia tjente som hospitalsskib frem til 1953, og behandlede næsten 5.000 soldater og mere end 6.000 civile - så det var en god beslutning at ændre strategi. Da det endelig vendte hjem i efteråret 1953 var det til en massiv menneskemængde og en heltemodtagelse på Langelinie - og altså en hyldestsang mange år senere.

Undervejs - Tom Buk-Swienty

 

• Dansk
• 7.-12. december
• 456 sider

I forbindelse med Dronningens 50 års jubilæum udkom der adskillige bøger med forskellige vinkler på "historien".  Jeg faldt for denne erindringsbog, som dækker årene indtil Margrethe blev dronning - altså alt andet end de 50 år vi skal fejre i januar.

Bogen er opstået ud af interviews mellem Tom Buk-Swienty, som jo har skrevet mange fantastiske biografier af fx Karen Blixen, og Dronningen. Materialet er så efterfølgende blevet organiseret i en kronologisk tematisk orden.

Hvis man har læst tidligere biografier - eller blot fulgt Dronningen i medierne - er der selvfølgelig en del gengangere i historier og billeder. Men der er også mange nye anekdoter og dybere tanker - og helt nye private fotos.

Man fornemmer virkelig Dronningens mestring af sproget og finurlige måder at udtrykke sig på. Forfatteren har på smukkeste vis respekteret Dronningens ord, og kondenseret det enorme materiale til en flydende fortælling, hvor man føler at man hører Dronningens stemme selv fortælle det hele.

Det ville være fantastisk, hvis der kom en tilsvarende bog om de 50 år, der fulgte efter! Måske materialet er lavet og vi en dag bliver overraskede?

Vores Dronning må nemlig siges altid at have noget klogt at sige - og på en ganske særlig måde.

Mom & Me & Mom - Maya Angelou

 

• Engelsk
• 4.-6. december
• 208 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Det har været en dejlig rejse gennem Angelous erindringer! Det tog pludselig længere end først forventet - men jeg nød at kunne læse dem i uafbrudt rækkefølge.

Syvende og sidste bind i serien udkom i 2013 - blot et år inden Angelou døde; 86 år gammel. Bogen adskiller sig væsentligt fra de andre idet den kronologiske kæde er brudt; sjette bind sluttede med starten af hendes forfatterskab - og the rest is history, som man siger. 

I stedet fokuserer Angelou her - som titlen indikerer - på forholdet til moderen. Fra hendes første bind erindrer man jo, hvordan hende og broderen som små børn voksede op hos deres farmor. Der er en del gentagelser af episoder fra de andre bøger; men samtidig går den mere i dybden med det smertefulde i deres forhold, som Angelou brugte mange år på at bearbejde.

Da de som genforenes med moderen, er broderen Bailey ekstatisk - han ser den smukke kvinde, som er smart klædt og nok adskiller sig noget fra det, de kendte fra tilværelsen på landet. Angelou selv ser kun, hvordan moderen er raffineret og elegant - alt det, hun ikke selv er. Hun vil ikke kalde hende for mor - for der et svigt fra barndommen, som hun ikke kan komme sig over.

Men da hun som 17-årig er gravid, og blot et par uger inden fødslen er nødt til at fortælle det til moderen og stedfaderen, da træder moderen i karakter, og hjælper hende igennem det. Angelou siger selv, at det var på det tidspunkt hun "endelig" begyndte at kalde hende for mor. 

Angelous mor var bestemt en farverig kvinde; og der var mange forskellige jobs og ligeså mange forskellige ægtemænd eller forhold. Ikke alle var lige vellykkede - hverken jobs eller mænd - men hun havde et ukueligt positivt livssyn, og strøede altid omkring sig med hendes yndlingscitater for at klare tilværelsens strabadser.

Igennem flere perioder er det også moderen, der træder til, når Angelou rejser rundt for at arbejde som sanger og danser. Hendes søn bor selv i lange perioder hos mormoren - ganske som Angelou som barn blev placeret hos farmoren. Selv om hun har dårlig samvittighed og oftest gør alt hun kan for at hente ham igen hurtigst muligt, så hjælper det hende også til at tilgive moderens handlinger.

Hele serien er absolut anbefalelsesværdig som et vidnesbyrd om sorte kvinders skæbner i et USA, der endnu var fanget i segregationens mørke; men der er uden tvivl stadig mange unge enlige kvinder, der lider samme skæbne. Men det er også en historie om, hvordan man kæmper imod; kæmper tilbage og kommer videre i sit liv trods dårlige odds.

A Song Flung Up to Heaven - Maya Angelou

 

• Engelsk
• 1.-3. december
• 192 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Sjette bind af Angelous erindringer fortsætter igen, hvor sidste bind slap. Angelou er rejst tilbage til USA, hvor hun vil arbejde sammen med Malcom X i hans bevægelse. Hun ankommer til New York, og taler med ham i telefonen - men inden hun kan begynde arbejdet, vil hun tilbringe nogle uger sammen med moderen i San Francisco. Det viser sig at blive fatalt, da Malcolm X bliver dræbt to dage senere. Hun kunne jo intet have gjort; men der er fortrydelsen over ikke at have mødtes med ham bare lige den ene aften - og især da hun senere besøger det teater, hvor det skete under et offentligt møde.

Det slår hende helt ud af kurs, og hun flytter nu til Hawaii, hvor broderen Bailey bor. Endnu engang vender hun tilbage til det, hun havde lovet sig selv at droppe - denne gang som sanger i diverse restauranter og natklubber; selvom hun ved, at hun ikke er specielt dygtig. 

Hele sit liv igennem må man sige, at hun er spontan - men også fleksibel! Hun finder altid en vej ud; selvom den nogle gange tager krogede omveje. Så nu rejser hun tilbage til fastlandet, og tager et job som dør-til-dør-interviewer samtidig med, at hun mere seriøst begynder at skrive. 

Der er en temmelig komisk passage, da hendes afrikanske elsker fra Ghana pludselig dukker op i USA, og forventer at hun nu er kommet til fornuft og vil indfinde sig i sin underdanige kvinderolle, og rejse med ham hjem til Afrika. Det er morsomt, fordi det minder mig så uendeligt om den rolle, som man har forsøgt at sætte mig i også - visse ting er åbenbart universelle i tid!

Det er et lidt rodløst liv, hun lever i disse år fra 1965-68; hun kan ikke finde et reelt formål med sit liv, hun er igen overvejende single (officielt), og da Martin Luther King overtaler hende til at tage et job for hans bevægelse accepterer hun. Hun skal rejse rundt i USA og promovere hans bevægelse, som nu er ved at vokse sig stor - og dermed "farlig" i oppositionens øjne. Endnu engang skal hun lige have nogle praktiske ting til at falde på plads - og mens det gør det, sker der selvfølgelig det, at MLK bliver dræbt.

Så endnu engang ryger alle hendes illusioner sig en tur, og hun rammes af en seriøs depression indtil hendes venner - deriblandt Baldwin - overtaler hende til at skrive det, der skulle blive til første bind af hendes erindringer og udkomme året efter i 1969.