The Binding - Bridget Collins

 

• Engelsk
• 11.-14. marts
• 448 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg blev selvfølgelig tiltalt af bagsidens omtale af historien, om den unge Emmett Farmer, der skal være bogbinder - og opdager, at alle bøgerne er folks egne historier. Bøger om bøger tiltaler mig jo altid. Også selvom den er omtalt som fantasy-genre, som jeg har det lidt stramt med. For er alle historier, som ikke er mulige i den virkelige verden så fantasy? Så er Bibelen jo det ypperste indenfor fantasy må man sige!

Emmett Farmer er en ung landmandssøn, som pludselig bliver syg, og ikke kan hjælpe til på gården, som han plejer. Desuden kommer der et brev, hvor han bliver påbudt at begynde som bogbinderlærling hos den excentriske Seredith, som af de lokale opfattes som en heks. Hun laver bøger som gemmer folks hemmeligheder; de sælges ikke men opbevares i hendes sikre kælder. 

Det er de dystre hemmeligheder - alt det, der gør ondt; Seredith fjerner det, og gemmer det i en bog - og så glemmer folk de grimme ting. Hun er af den gamle skole, og sætter en ære i at lave bøgerne fra bund og værne om dem. Det er en del af et menneske, der er fjernet fra dem - men stadig skal holdes hemmeligt for alle andre.

Men mennesker fristes nemt - og da Seredith bliver syg, kommer hendes søn, de Havilland, som også er bogbinder i en større by. Da Seredith dør, må Emmett rejse med de Havilland til hans værksted. Der opdager han hurtigt, at de Havilland har en noget anden tilgang - han sælger gerne folks bøger videre som underholdning. 

Der er rygter om, at nogle mennesker ganske enkelt har kopieret historier, og sælger det som noget, de kalder romaner. Men det er uærligt! 

På den anden side er hemmelighederne farlige at dele.

Emmett møder den unge Lucian Darnay allerede hos Seredith, hvor denne kommer for at slippe af med sin hemmelighed. De mødes igen, da Emmett første gang skal tage imod en hemmelighed, og lave sin første bog. Det er en ung tjenestepige, som misbruges seksuelt af Lucians far. Hendes gru, angst og oplevelser overføres til bogen, som de Havilland så sælger til faren, som kan læse om hvordan den unge pige oplever overgrebene - og sådan kører perversiteten i ring.

Men Emmett opdager også, at Lucians far har hans egen bog - den har han købt som underholdning; og han får fingre i den, og brænder den. Nu er hemmeligheden tilbage hos ham - eller snarere mindet; og han genoplever alt det, der førte til hans sygdom. 

Der er en længere historie mellem de to unge mænd; som faktisk tager over i den tredje del af bogen, som fortælles af Lucian. Og bogbinderiet forsvinder lidt i baggrunden desværre.

Jeg synes konceptet med bøgerne var virkelig spændende; hvordan romaner jo i virkeligheden kunne være menneskers historier - fordi alting i realiteten er så universelt. At gemme dem væk hos en bogbinder svarer på nogle mådet til at gå til en psykolog - selvom man jo ikke helt glemmer dem. Men der er jo også problematikken med om det er sundt at glemme det hele, og starte forfra? Hjælper det os som mennesker ikke at kunne huske den smerte eller bruge den til at lære af? Det er jeg ikke så sikker på!

Men men men... det er alt for langtrukkent! Hele første del på omkring 160 sider handler kun om tiden indtil Serediths død og Emmetts opdagelse af hans egen bog. Historien om bøgerne og episoderne, hvor de overføres fra en person til en bog er minimale derefter, og det bliver Emmetts og Lucians historie - og der bliver det lidt for "almindelig" romance for mig.

Jeg var lige ved at give op under første del; og ved sidste side kunne jeg blot konstatere, at jeg ikke havde haft en uforglemmelig oplevelse. Stort potentiale, som er dårligt udnyttet desværre.