Kitchen Confidential - Anthony Bourdain

• Engelsk
• 26.-30. juni
• 307 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg var i Caribien, da vi en morgen vågende op til nyheden om kokken Anthony Bourdains selvmord; et chok - som det jo altid er når succesfulde og intelligente mennesker vælger den udvej.

Jeg elskede hans programmer, hvor han rejste rundt i verden og opdagede nye steder, mennesker og fødevarer. Især når det var lande, jeg selv har besøgt - men hans program om København var også fantastisk. Da jeg kom hjem, hev jeg hans gamle klassiker fra 2000 frem fra reolen - som det ses af omslaget er det virkelig den gamle første udgave af bogen.

Jeg læste den første gang i 2003; og der er sket rigtig mange ting i den gastronomiske verden siden da. Bourdain var stadig kok i den traditionelle forstand. Bogen er et overflødighedshorn af det, der gjorde Bourdain så fantastisk som tv-vært - hans anekdoter om livet i køkkenkulisserne; den grove jargon, alle de tricks kokke bruger - og det meget hårde liv med alkohol og stoffer.

I det indledende kapitel er hans liste over uundværlige ting i et køkken; og med femten års bagklogskab er det lidt pudsigt at læse: 

• Skalotteløg er et hit til at give smag! Det brugte man åbenbart ikke meget i 1990'erne - og slet ikke i kulinarisk underudviklede USA. Men det er næppe nyt i dag
• Forme til at bygge sin tallerkenpræsentation op; pudsigt nok tror jeg, at alle mine også stammer fra den periode - og jeg bruger dem vitterligt ikke meget længere ligesom i hvert fald den nordiske madtrend arbejder med helt andre principper.
• Sprøjteflasker, Global-knive, tandstiksmanøvren til at lave saucemønstre... listen over ting, der er passé nu er lang. Men det var virkelig den åbenbaring, der skete på det tidspunkt, hvor vi alle skulle til at være mesterkokke derhjemme.

Bourdains erindringer fortæller om den første begejstring for mad, og hans vej til køkkenregionerne. Amerikanske restauranter var ikke avancerede i 1970'erne og 1980'erne. Selvfølgelig var der et par enkelte toprestauranter - men overordnet set var det jo ikke den franske stil, der dominerede. Desuden var det en verden præget af illegale arbejdere og temmelig meget hustling. Det lægger han ikke skjul på!

Han levede selv på den hårde måde; konstant pumpet fuld af stoffer - hash, kokain men også heroin. Der var altid en masse sprut involveret i en helt almindelig arbejdsdag - og sproget er et kapitel for sig (som det netop er det i bogen). Bourdain siger da også selv, at han aldrig ville være blevet den store kok med 3 Michelin-stjerner. Han gik efter de hurtige penge. Han var nok heller ikke en NOMA-kok i sjælen; han elskede ærlig no-nonsense mad... gode råvarer og ikke for mange af dem; og så lidt basal fransk teknik oveni.

Hans reelle styrke (og berømthed) kom først med tv-programmerne - ikke mindst No Reservations og Parts Unknown. Han havde en fantastisk dejlig stemme til at formidle sine historier, hvor han blandede kulturen (både den fine og den lokale) med geopolitik og gastronomi. Hans programmer kører stadig på DR2 med mellemrum - og kan varmt anbefales. Især hvis man finder en destination, som man overvejer at rejse til - det giver indsigt i landet eller byen; og en del god bagrrundsinfo.

Men han havde jo sine dæmoner, og når man læser hans bog kan man se, at der har været mange hårde år, hvor han har budt sig selv og sin krop noget særdeles usundt.

Det gør det ikke mindre tragisk, for jeg er sikker på, at der var mange gode historier tilbage i ham!

Og bogen - den er morsom at læse; for så indser man virkelig den enorme revolution gastronomien har gennemgået de sidste tyve år.

La colère de Maigret (Maigret LXI) - Georges Simenon

• Fransk
• 25. juni
• 187 sider
• Dansk titel: Ikke oversat?

Jeg har benyttet diverse oversigter til at finde de danske Maigret-titler - blandt andet denne; desværre stemmer de ikke helt overens med den franske kronologi, hvor der er 75 krimier. Her er der 78 - men hvor nogle findes på dansk, så mangler andre. Jeg har valgt at holde mig udelukkende til den franske kronologi, da jeg læser dem på fransk. Men det betyder, at fx denne krimi ikke har en dansk oversættelse.

Det er ærgerligt, da det er en interessant historie - hvor Maigret bliver virkelig gal i skralden! Det hele starter med en cabaret-ejer, der er forsvundet. Alle mener jo, at det er et internt opgør, som den slags ses i det miljø. Men netop denne lille mand er meget ordentlig; gift med en italiensk kvinde, og meget opmærksom på at overholde alle regler - ikke mindst skat, moms og deslige.

Et par dage senere dukker hans lig op ved Père Lachaise-kirkegården; det er heller ikke normalt for et bandeopgør - og ydermere er han blevet kvalt. Maigret ved med det samme, at det ikke er i de normale kredse, at han skal lede efter morderen. Men kan det virkelig tænkes, at hans egen advokat kan have dræbt ham? Det virker dog til, at netop det er den sidste person, han har besøgt i live.

Advokaten er udadtil seriøs og anerkendt; men alle hans sager er "nemme", hvor den anklagede slipper fri eller får en beskeden straf. Er der ikke noget lunkent der?

Maigret finder tilbage til en af de frifundne, som fortæller ham, at de betalte penge til advokaten for at slippe billigt. Disse penge gik ifølge advokaten til politiet selv - og direkte i Maigrets lomme. Man skal ikke antaste Maigrets integritet!!! Nu bliver han altså gal - som den franske titel antyder.

Men han finder jo derigennem sin morder; for den lille cabaretejer havde præcis lige så meget integritet, og ville ikke finde sig i afpresning - og det blev hans død. Maigret fænglser advokaten; men tillader, at denne kan beholde snørebånd, bælte osv. Var det med vilje? Var det for at lette det for ham at hænge sig selv i cellen samme nat?

Det er en måned siden sidste Maigret; og det var en dejlig lille krimi at følge op med. 

Små påsatte brande - Celeste Ng

• Engelsk
• 13.-24. juni
• 390 sider
• Originaltitel: little fires everywhere

Den ekstremt lange tid, det tog mig at læse denne bog, har absolut intet med dens kvalitet at gøre! Jeg fandt den faktisk også på hotellet i Caribien; men det var dagen inden hjemrejsen - og der fik jeg slet ikke læst. Så kom jeg hjem og startede arbejde - og det var med tre dages forretningsrejse uden et sekund privatliv. Flyture hævner sig som sædvanligt for mine stakkels ører - så med fire flyveture på syv dage endte det så med en god forkølelse ... og først der fik jeg tid til at begrave mig i bogen. Det var dog hele ventetiden værd!

Jeg var meget begejstret for Celeste Ngs debutroman, som dog stadig ikke er oversat til dansk - det kan man så håbe, at den bliver nu med den succes denne roman allerede har.

Shaker Heights - hvor forfatteren selv har boet - er et ordentligt kvarter; gaderne er lige og rene, græsplænerne er nyslåede og samme ordentlighed gælder indenfor hjemmenes fire vægge. Richardson-familien er inkarnationen af denne amerikanske idyl - bortset altså lige fra den rebelske datter, Izzy, som har brændt familiens hjem af. Det er indledningen inden Ng tager os tilbage til, hvorfor det gik så galt i dette mønstersamfund.

Forstyrrelser kommer altid udefra - de vender op og ned på den accepterede verdensorden; og i Shaker Heights kommer forstyrrelsen i form af Mia Warren og hendes teenagedatter, Pearl. De lejer sig ind hos familien Richardson, og datteren bliver hurtigt venner med Moody - den næstyngste af de fire Richardson-børn. De to udvikler et tæt venskab, og Izzy drages langsomt af moderen, Mia, der er kunstner. 

Mia og Pearl har levet et nomadeliv rejsende fra sted til sted uden nogensinde at slå sig ned. Indtil nu har Pearl accepteret dette; men nu lover Mia, at de skal blive, hvor de er. Men hvorfor har de levet på den måde?

Det sætter fru Richardson sig for at grave i, da byen splittes i sagen om en lille kinesisk pige, der er adopteret af en af byens pæne familier. Mia kender pigens moder, der nu vil have barnet tilbage - og alle må vælge side i denne sag. 

De voksne har deres skjulte dagsorden - og de unge lever deres forvirrede ungdomsliv, som også får konsekvenser for dem alle. Da løgnene hober sig op, begynder spændingerne at stige faretruende - og selvom vi kender kulminationen fra bogens første side, så er rejsen dertil en barsk, menneskelig og hjertegribende fortælling. En forfatter man bestemt skal holde øje med!

The Bucket List to Mend a Broken Heart - Anna Bell

• Engelsk
• 11.-12. juni
• 426 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Man kan nok diskutere, hvor langt man skal gå i sin afslappende ferielæsning! Jeg nuppede denne med en lang flyvetur hjem for øje - og så var den slut på 36 timer. Det siger vist langt det meste, der er at sige om den bog.

Det er den klassiske historie - pige møder dreng; de bliver forelskede; dreng går og pige vil gøre alt for at få ham tilbage.

Abi er i dette tilfælde en krydsning mellem Bridget Jones og Askepot. Da Joseph afleverer hendes ting finder hun en liste med 10 ting, han vil gøre inden han bliver 30. Så hvad er mere nærliggende end selv at gøre det, og offentliggøre det hele på Facebook, så han tager hende tilbage.

Problemet er jo, at Abi ikke er særlig sporty eller eventyrlysten - så hun får en ven til at hjælpe sig - uden at fortælle ham sandheden. Det er lange cykelture og ture til Paris; det er vovemod og luksus - og det virker jo! Joseph kommer tilbage - men selvfølgelig er der jo mere med den ven.

Totalt klassisk - og endeløst elendigt! Men tidsfordriv ...

Det mest skræmmende er vel nok, at jeg nu, hvor jeg skal tagge forfatteren, opdager at jeg faktisk allerede har læst en af hendes bøger. Det må stoppe! NU!

What Happened That Night - Sheila O'Flanagan

• Engelsk
• 8.-10. juni
• 506 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Jeg havde medbragt et par bøger til ferien - og efter at have læst et par seriøse franske bøger, kiggede jeg i stedet i hotellets bibliotek. Der er ofte efterladte bøger i den lettere genre, som egner sig til strandlæsning - og det er en fin måde at spare lidt penge på; og læse noget, man ellers ikke ville investere penge i. Sådan var det med denne bog, som jeg troede var lidt af en krimi ud fra omslaget at dømme. Det var snarere en ret rosenrød historie - men glimrende ferielæsning.

Lola er en ung pige fra arbejderklassen, som tager til Dublin for at finde arbejde, En dag møder hun den unge og rige Philip Warren, som er næste generation i et dynasti af smykkedesignere. De bliver forelskede, og han vil giftes med hende. Hun afbryder forholdet netop som de er forlovede - og inden hun ved, at hun er gravid. 

Bey er Lolas datter; hun vokser op uden at kende faderen. Men hendes bedstefader har genkendt hende, og indgået en aftale med Lola om at holde hende væk fra familien - mod en klækkelig sum penge livet igennem. Eller indtil den dag aftalen brydes,

Bey bliver teenager, og mere og mere nysgerrig efter at kende faderen - og da hun endelig m8der ham, må aftalen brydes. Det er dog ikke et lykkeligt møde, og der er hans nye familie at tage højde for. Det bliver en ret klassisk forviklingshistorie med skyldfølelser, drama og forsoning. Det hele er samtidig bygget op over familiens juvelerfirma - og den unge Bey, som selvfølgelig bliver smykkedesigner og skal vælge om hun vil arbejde med familien eller ej.

Alt sammen totalt forudsigeligt - og bestemt ikke god litteratur. Men det gik an til en liggestol i Caribien, hvor hjernen trængte til at koble helt fra!

Vincent qu'on assassine - Marianne Jaeglé

• Fransk
• 4.-7. juni
• 352 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Vi ved allesammen, hvordan Vincen van Gogh døde - han begik selvmord ved at skyde sig selv i maven. Det er jo i sig selv ikke det nemmeste eller mest oplagte sted at rette våbenet mod - men det er ikke desto mindre den historie verden har levet med siden 1890.

Der er i de senere år blevet fremsat en anden teori - nemlig, at han skulle være blevet skudt. Det kan man læse mange tekniske og faktuelle informationer om; men i denne lille franske roman har forfatteren digtet frit over den teori, der har været fremsat.

Ingen finder muligvis sandheden efter så mange år; og ikke mindst fordi van Gogh ikke altid var vellidt af de lokale i de små franske landsbyerm hvor han slog sig ned for at komme væk fra Paris, Gauguin, absinten - og muligvis også broderen. 

Derfor skal man jo tage historien for det, den er - fiktion. 

Kender man til van Gogh og hans liv, er det dog en yderst interessant ny vinkel at betragte historien fra. Jeg har læst en del biografier samt hele korrespondancen mellem de to brødre; jeg har læst om hans forhold til Gauguin - og kender man ikke baggrunden vil det nok være svært at få nuancerne i denne historie med.

Men Jaeglé udfordrer altså teorien ved at vise en van Gogh, der ganske rigtigt er svækket af Gauguins svigt; af broderens nyindgåede ægteskab og faderskab - men han producerer som aldrig før, og endelig begynder man at få øjnene op for hans kunst. Hans malerier udstilles i Paris og Bruxelles, og kritikken begynder at vende. Så set i det lys skulle han være mere positiv end tidligere.

Han bor i en lille landsby, Auvers, hvor han bor på gæstgiveriet. Han omgås nogle af byens unge, men mange anser han også for at være en særling eller skør. Teorien her er den, som er fremlagt videnskabeligt, at han skulle være blevet chikaneret af to unge knægte i landsbyen, som senere skulle have skudt ham. Hvorfor de gør det kommer bogen her ind på - og det er jo egentlig bare god gammeldags chikane af landsbyens nar, som det er foregået i årtusinder alle steder i verden. 

Men det går galt! Og Vincent vil ikke anklage nogen - eller kan ikke, da det først går op for ham, hvor det bærer hen...

Som sagt er det ren spekulation over en reel historie, og det kan man jo enten lide eller ej? Har man et vist kendskab til van Gogh, er det dog interessant - ellers er det nok lidt for vanskeligt at forstå baggrunden.

Hudlappen - Philippe Lançon

• Fransk
• 28. maj - 3. juni
• 512 sider
• Originaltitel: Le lambeau

Philippe Lançon er en fransk journalist og forfatter; han er politisk noget til venstre for midten, og arbejder for blandt andet den franske avis Libération. Men også for Charlie Hebdo, og den skæbnesvangre onsdag morgen i januar 2015 er han med til det redaktionsmøde, der bliver afbrudt af terrorister. Han er ikke med i den inderste kreds af den faste gruppe af tegnere, som jo alle bliver dræbt. Han skriver lidt perifært for avisen, og er ikke med til alle møder - men det er han til dette.

Han bliver slemt såret. Hele hans underkæbe er skudt væk. Der er ingen kinder, tænder - et halvt ansigt er borte; og en meget lang tid venter forude.

I slutningen af 2017 - efter mere end 2½ år begynder han at nedskrive historien om denne tid ud fra de dagbogsnotater og erindringer, han har.

Bogen starter dagen inden angrebet, hvor man får det normale indtryk af et helt almindeligt liv - som de jo alle levede det den 6. januar. Selve mødet og angrebet beskrives over en ganske lang række sider - men uden at gå i morbide detaljer af respekt for de andre ofre. Ikke desto mindre forstår man, hvor voldsomt det var.

Derefter følger den lange periode med operationer, transplantationer, genoptræning - han skal lære at tale, spise, .... alt er nyt igen; og psyken er mindst lige så sønderskudt som kæben.

Lançon er - som så mange andre franske journalister - en yderst intellektuel person. Så han tager flugt i klassisk musik og litteratur for at overleve; og de referencer er også en stor del af fortællingen. Det giver et ekstra pift til det ellers lidt tunge emne, og viser ham som det menneske han var inden ulykken indtraf.

Men han viser bestemt også den mindre pæne side af sig selv, Hvordan han bliver egocentrisk og umulig, når hospitalet begynder at vise ham mindre opmærksomhed. Han er under fuld politibevågenhed døgnet rundt i starten - men en dag slutter det. Han bliver fornærmet og gal som et 5-årigt barn; og han gengiver gerne de sure mails, han sender til sin kirurg, som tillader sig at tage på ferie uden at informere ham. Faktum er, at alle har behov for at distancere sig fra ham - han er en speciel patient i kraft af omstændighederne for ulykken. Hans sag er blevet et symbol i Frankrig, men nu må de videre - og ikke glemme de andre patienter, som nu er dårligere end han er.

Hans parforhold er heller ikke nemt. Kæresten er cubaner, men bor i New York og ligger i skilsmisse. Hun er stresset, og accepterer heller ikke hans martyrrolle - så hun bliver sendt hjem igen. De finder dog sammen igen i slutningen af 2015, hvor han er i New York - og hører om de nye og endnu værre angreb i Paris i november måned.

Det er en hudløs ærlig historie om, hvad der sker i ens psyke, når kroppen er så medtaget. Bestemt også efterveerne, når han selv skal ud i byen på egen hånd igen. I metroen holder han øje med alle, der ser fremmede ud og han vedkender sig den angst og mistro, hvilket jeg synes er modigt. 

Det er absolut ikke kun en historie om klinisk behandling, selvom vi også får den del med. Det er en rejsefortælling om rejsen tilbage til livet. Den bliver næppe oversat til dansk - men for frankofile er det en smuk bog.