Maigret har fiasko (Maigret XLIX) - Georges Simenon

• Fransk
• 16.-17. februar
• 190 sider
• Originaltitel: Un échec de Maigret

Maigret bliver opsøgt af en barndomskammerat. Eller - nej; de var slet ikke kammerater. Ferdinand Fumal var slagterens søn, og Maigret var lidt finere i landsbyens hierarki. De to drenges fædre kunne heller ikke lide hinanden, så Maigret er ikke just begejstret, da Fumal dukker op. Slet ikke fordi han er blevet bedt om at beskytte Fumal, efter at han har modtaget trusselsbreve.

Fumal er nu en indflydelsesrig forretningsmand, der ejer slagterforretninger svarende til 10% af Paris' leverancer af kød. Derudover har han forretninger over hele landet, og han styrer sit imperie med hård hånd. Ikke en eneste af hans ansatte kan lide ham - og det samme gælder konen, og til en vis grad hans elskerinde. Så der burde være mange mistænkte. Men Maigret får at vide selvsamme dag, at Fumal selv har skrevet brevene - og gør måske ikke helt så meget ud af det, som han burde.

Næste morgen er Fumal død. Det er lidt irriterende for Maigret; har han ikke taget situationen alvorligt nok? Og vil det nu få betydning for hans karriere? Det er en fiasko for den ellers så pertentlige Maigret, som har ladet personlige følelser dominere i denne sag.

Men så bliver han så desto mere indædt, og vil finde den skyldige. Mens han navigerer rundt i denne triste og dårlige atmosfære har han svært ved at føle sympati for offeret, og begår faktisk et par småfejl undervejs. Så da han ved, hvem morderen er, er denne over alle bjerge. Heldigvis findes han ... efter fem år.

Det er ret nyt for Maigret, og man ser her en anden side af hans personlighed. En mand, der bærer nag og ikke er upartisk. Det er igen det fascinerende ved Simenon; hvordan han efter så mange romaner stadig formår at forny sin helt, som så også bliver en anti-helt.