La chevauchée du flamand - Jean Diwo

• Fransk
• 19.-22. april
• 441 sider
• Dansk titel: Ikke oversat

Når der er historie, biografi og renæssancekunst i en og samme bog, så er man jo sikker på at kunne sælge den til mig.

Jeg har altid haft et lidt specielt forhold til den flamske maler Peter Paul Rubens. Man kan faktisk ikke besøge et museum med værker fra hans periode (første halvdel af det 17. århundrede) uden at støde på et eller flere af hans malerier. Det er ikke udelukkende de store museer - for der synes at være så fænomenalt mange værker, at man undrer sig over, hvordan manden fik tid? Ikke desto mindre, da mange jo er kvadratmeter store malerier med et utal af detaljer som det passer sig for senrenæssancen.

Men Rubens var også en mand, der udover at cirkulere ved de vigtigste hoffer i Europa, også hurtigt opfandt et nyt system at male efter. Han kunne ikke helt følge med de mange ordrer, der strømmede ind og derfor byggede han et atelier bag sit hus i Antwerpen, hvor en del unge kunstnere arbejdede med malerierne. De malede naturen, baggrundene, dyrene ... og så kom Rubens og rettede det hele til, og satte de små farveklatter, der gjorde det til hans maleri. Denne praksis var og er almindeligt anerkendt, og det gør ikke hans værker mindre interessante. Men det forklarer, hvorfor der kom så mange af dem. 

Dertil skal man jo også lige lægge, at hans elever ikke var som helst - i Antwerpen arbejdede Van Dyck blandt andet for ham og da han opholdt sig ved hoffet i Spanien, havde han Velazquez som lærling. Altså ikke uanselige malere at have som assistenter.

Bogen starter med Rubens store dannelsesrejse til Italien for at se og kopiere værker af de store italienere - Titian, Michelangelo osv. Det var også almindelig praksis at kopiere og tage med hjem - da det var eneste mulighed for at man mange hundrede kilometer væk, kunne se malerier af de store kunstnere, Han var væk i otte år, men var berømt, da han vendte hjem. 

Han malede som sagt for en del af Europas kronede hoveder - ikke mindst den turbulente Marie de Medicis; og historien er derfor afbrudt af kapitler med historien om den franske konge Henri IV og hans ægteskab med selvsamme - og hans mord. Det var måske ikke nødvendigt for mig, da det efterhånden bliver temmelig repetitivt - men for en læser uden kendskab til den del af historien giver det et flot helhedsbillede.

Rubens forsøgte sig også som diplomat - det var nemt at sende en maler ud med gaver, og under sit uskyldige dække kunne han opsnappe hemmeligheder, som kom lettere til ham, når folk poserede til hans portrætter. Han var samtidig langt forud for sin tid ved ar forlange en form for varemærkerettighed til sine ting - de måtte ikke kopieres som graveringer eller reproduceres på tallerkener og andet - han forstod til fulde værdien af sin kunst.

Absolut en dejlig bog om nogle af mine yndlingsemner - og jeg kan også varmt anbefale at besøge huset i Antwerpen; det er et fantastisk sted!