Claras krig - Clara Kramer

• Engelsk
• 21.-23. januar
• 368 sider
• Originaltitel: Clara's War

En historie om en jødisk familie, der holder sig skjult i måneder - og nærmere år - under 2. Verdenskrig - og så tænker vi alle Anne Frank! Netop på grund af den altopslugende opmærksomhed og succes, som Anne Franks dagbøger fik, da de blev udgivet efter krigen, kan man næsten forestille sig, at andre afholdt sig fra at skrive om deres oplevelser.

Men faktum er jo, at Anne Franks skæbne desværre ikke var unik. Hendes endeligt  blev tragisk; mens andre gemte sig og kom ud i lyset igen. Som det skete for Clara Kramer. Måske føler man så mindre behov for at publicere, fordi man er der til selv at fortælle! Ikke desto mindre er det en gribende bog og et stykke verdenshistorie; og på nogle måder er Claras historie mere grufuld end Annes.

Clara Kramer er polsk jøde fra Galicien - alle de områder verdenshistorien har slugt og slettet fra et verdenskort. Men inden krigen leveder der 5.000 jøder i byen Zolkiev (i dag Zjovkva), og de kom i det store og det hele godt ud af det med byens andre indbyggere. De var ikke alene om at være 'udskældte', da polakker, ukrainere og andre også måtte komme overens med denne sameksistens på tværs af kultur og religioner.

Da krigen bryder ud, begynder folk at forsvinde. Så oprettes ghettoen i byen, hvor man samler jøderne - blot for at henrette dem senere. Clara og hendes familie finder et gemmested i en kælder hos deres tidligere tyske rengøringskone og hendes fordrukne mand. En mand, der åbenlyst er antisemit, og tilmed i fare for konstant at røbe dem i sin fuldskab. 

De ender med at være atten personer i den lille kælder, hvor loftshøjden er 130 cm - at stå op er dermed umuligt. De lever fortrinsvis af kartofler, da pengene slipper op. Men de lærer samtidig en ydmyg lektion i menneskekærlighed, da denne antisemitiske hr. Beck viser sig at være den største humanist, de har mødt. 

Gang på gang overdriver han sine jødevittigheder under festligheder ovenpå - kun skilt af et tyntd trægulv, kan de høre hvert et ord. Men ved at opføre sig således beskytter han dem. Også da SS-soldater rykker ind i huset - soldater, der måske ved mere end de siger. Man glemmer jo tit, at mange menige tyskere (soldater deriblandt) ikke var overbeviste af Hitlers ideologi, og gerne ville beskytte og redde dem, de kunne.

Det er skrevet med mange år bagklogskab - men med udsnit fra Claras dagbog fra dengang. Det er skrevet med ærlighed om de grusomme forhold; mange emner vil selvfølgelig minde læseren om Anne Frank - men det er vel blot naturligt, når det var de samme emner, der må have optaget alle, der levede på denne måde. Hvor kommer maden fra næste gang? Vil de afsløre os? Hvordan overlever man at bo så tæt med mennesker, der ikke er ens familie - og undgå konflikter? Er vores familie og venner stadig i live?

Det er dermed ikke en kopi af Anne Frank - langt fra! Blot endnu en tankevækkende beretning, som var utrolig barsk at læse. Men anbefalelsesværdig.