Le grand Coeur - Jean-Christophe Rufin

• Fransk
• 20.-23. februar
• 575 sider
• Dansk titel: Ikke oversat
• Engelsk titel: The Dream Maker

Rufin står for mig som en helt speciel fransk forfatter med en helt særegen følsomhed, som måske kommer af hans livsbane. Læge, forfatter og tidligere ambassadør i Afrika og vel nærmest også en slags moderne rejsefilosof. Han formår at beskrive lande og steder, så man transporteres med ham - men nu bruger han sit talent til at levendegøre en historisk person.

Jacques Coeur er en fransk almindelig borger, der rejser sig til at blive en af kongens nærmeste rådgivere. Han er - som Rufin selv - født i Bourges i slutningen af det 14. århundrede, da Frankrig var midt i Hundredårskrigen, og kongen var blevet mere eller mindre vanvittig. Hans far er pelshandler, og de hører til byens bedre borgerskab uden at være vanvittigt rige - og selvfølgelig ikke adelige. Jacques kan ikke rigtigt beslutte sig til, hvad han vil - han er en dagdrømmer og vil ikke i slåskampe med de andre drenge. Mest drømmer han om at rejse og opleve den ultimative frihed.

Han bliver gift som ganske ung, og kaster sig over svigerfamiliens levevej - datidens form af en bank. Han bliver udnævnt til møntmager sammen med en ven - danskeren Ravant. Men de snyder, og må en hurtig tur i fængsel indtil kongen benåder dem. Vel ude fra fængslet beslutter Jacques sig for at rejse ud i verden, og rejser til Syrien, Egypten og de andre indflydelsesrige lande i datidens Mellemøsten - men som også var hjemsted for den evindelige kamp mellem kristne og de utro... som skulle omvendes via korstogene.

Her får han sin ultimative idé - han vil skabe handel for at få Frankrig på fode efter krigen. Dengang sad Venedig nærmest enerådende på Middelhavshandlen, men Jacques Coeur vil have sin del af kagen. Han kommer ind i varmen hos kongen Charles VII, og de etablerer et samarbejde, som giver begge parter deres pæne bid af kagen, og samtidig skaber behovet hos befolkningen for at efterspørge luksusvarerne.

En sådan stilling er - som historien altid har vist - perfekt, så længe den underordnede respekterer den overordnede. I dette tilfælde kongen. Men Charles VII vil konstant i krig, og han må bede Coeur om penge. Det bliver måske hans fald - at han reelt set er rigere end landets konge, og denne er afhængig af ham.

Han ryger i fængsel, og flygter til sidst fra Frankrig og ender på den lille græske ø Chios, hvor han dør som 56-årig. Det er en kendt skæbne, når man bevæger sig for tæt på magtens omdrejningspunkt - tænk blot på Cromwell, Ulfeldt...

Den historie er kendt, og alligevel er der mange skrøner omkring den mand, som om noget bragte handel til Frankrig, og konkurrerede med familier som Medicierne. 

Rufin lader Jacques Coeur selv fortælle sin historie, da han sidder på Chios og afventer sin skæbne. Han fortæller i første person om sit liv fra barndommen og til de sidste øjeblikke. Ikke med historiske detaljer og årstal, som man ville skrive en biografi med eftertidens vinkel men blot som en mand, der ser tilbage på en menneskealder. Et menneske, som taler om sine smerter og drømme, sine sejre og nederlag og sine tanker om livet og hans rolle i det hele.

Det bliver til en fantastisk følsom roman selvom den indebærer krig og voldsomheder; men også den tragiske historie om kongens elskerinde Agnes Sorel, som illustrerer bogens forside i et samtidigt maleri af hende. En kvinde, der er legendarisk i fransk historie og hvis barnebarn giftede sig med Diane de Poitiers - en anden af Frankrigs legendariske kongelige elskerinder.

Det er ikke en historisk roman med tekniske beskrivelser af, hvordan livet var i det 15. århundrede - for således tænkte Coeur jo ikke selv midt i det hele. Det er anderledes i dag at skulle bedømme, om Coeur var skyldig i de anklager, der blev fremsat mod ham. Muligvis er der lige dele sandhed og jalousi i det, som det var traditionen ved datidens hoffer. Rufin beskæftiger sig ikke med at tage parti; han giver os blot et fænomenalt billede af en mands tanker, når han ser tilbage på sit liv.

Man kan også sagtens forestille sig, at det er en personlighed, der har intrigeret Rufin - da han er opvokset i Bourges, og sikkert dagligt gået forbi Coeurs enestående slot i byen som var et mindesmærke over hans rigdom.

Jeg var dybt grebet, og jeg er helt glad ved tanken om, at jeg faktisk har hans Goncourt-prisvindende bog stående på hylden.