Friday, July 5, 2013

Genfærd - Jo Nesbø

























  • Dansk
  • 1.-5. juli
  • 457 sider

Jeg er bagud med Nesbø og Harry; jeg var så glad for at finde Genfærd til en god pris, da jeg var i Danmark i marts - og nu er der allerede en nummer 10 i serien om Harry Hole. Men så er der jo desmere at glæde sig til - selvom jeg ikke kommer til Danmark de næste par måneder.

Måske skulle man også hellere tage til Oslo - for med Harry føler man jo snart, at man kender byen... baren Fyrtårnet og de andre skumle kroge af byen. Ikke fordi hans historier er fremmende for turismen - tværtimod får man en opfattelse af Oslo, man aldrig har haft før.

Men Harry overlevede jo sit sidste eventyr og rejste tilbage til Hongkong da Panserhjerte sluttede, og der bliver han indtil Oleg ender i fængsel anklaget for et narkodrab. Oleg er Rakels søn - Holes absolut største og eneste umulige kærlighed, som vi mødte i Snemanden. Alt taler imod drengens forsvar - men Harry som kender til menneskehedens mørkeste sider har et blødt punkt - han tror på Olegs uskyld, og vil have ham frikendt.

Det bringer ham i lidt for tæt kontakt med blandt Dubai - hovedmanden bag en del af Oslos narkomiljø, hvor et nyt og farligt stof, violin, er dukket op. Han bliver hurtigt deres primære offer - for der er ikke kun kriminelle involveret i dette. Harrys gamle fjende, Mikael Bellman, er forfremmet - men er han også blevet et bedre menneske?

Der er fuld fart over; jeg synes, at der var mindre direkte modbydelig vold i denne end i nogle af de tidligere romaner. Til gengæld spiller Nesbø eminent på personerne og deres psykologi og giver et skræmmende indblik i narkomiljøet.

Det er uden tvivl hans force. Selv efter ni romaner om Harry Hole er der ingen gentagelser i temaerne for mysterierne. De forbliver forståelige selvom Hole uden tvivl er den mest rå og ublu politimand, jeg har hørt om. Alligevel holder man jo af ham! De bliver blot bedre og bedre, og det er selvfølgelig svært for Nesbø at give slip på Harry - Headhunterne beviste med sikkerhed, at han ikke var helt så god uden Harry. Så der er bare at glæde sig til nummer ti!

4 comments:

Donald said...

Volden kunne godt få mig til at vælge en anden roman, men at der efter ni romaner ikke er nogen gentagelser i temaerne er den bedste anbefaling, man kan få :)

Nille said...

Donald,

En krimi indeholder jo som regel en del vold - men der er det gjort uden, at det tager overhånd. Han er for mig absolut den bedste krimiforfatter i Norden - ikke som alle de svenske kvindfolk :-)

Donald said...

De svenske kvindfolk, næ hør nu! :)

Nille said...

Donald,

Jeg er så glad for, at du i det mindste læser og kommenterer min bogblog :-)

Men jeg kan altså ikke lide de svenske krimidamer!