Sandt - Riikka Pulkkinen

• Fransk titel: L'armoire des robes oubliées
• 6.-9. juli
• 423 sider

Jeg havde læst en del godt om denne finske roman og efter den positive opdagelse af Sofi Oksanen var det jo et oplagt valg. Jeg må indrømme, at jeg ikke helt kan finde ud af, hvad jeg mener om denne.

Historien er lidt barsk - Elsa er i starten af halvfjerdserne, og er for nylig blevet syg af kræft. Det er gået hurtigt, og nu er hun vendt hjem for at dø hjemme. Omgivet af sin mand Martti - den berømte kunstmaler; hendes datter Eleonoora og dennes to døtre Anna og Maria. De skiftes til at kigge forbi og passe på den gamle dame, og hver især arbejde med deres sorg.

Historien skifter mellem nutiden og en anden historie, der starter i 1964. Da ansætter det unge par Elsa og Martti en ung pige, der skal passe den lille Eleonoora (kaldet Ella), når Elsa er på forretningsrejser. Den unge pige, Eeva, og Martti indleder et forhold - det er nemt når konen ikke er hjemme; men det er jo alligevel aldrig nemt at være utro.

Eeva knytter sig til den lille pige, og gennem Annas historie opdager læseren, at hun selv har haft et lignende forhold til en gift mand med en lille datter. Hun savner muligvis barnet mere end manden nu, hvor det er overstået. Og så er der Eleonoora, der som voksen kvinde sikkert har glemt eller fortrængt barndommens psykiske ar - og som ikke ved, at Anna nu er indviet i historien.

Alle disse historier krydser hinanden - og til tider springes der op og ned og rundt i erindringer og tidspunkter. Jeg synes måske, at det er lidt for søgt med de mange paralleller mellem generationerne; og jeg var ikke helt overbevist om helheden i historien. Der er nogle smukke passager om døden og hvordan man forholder sig til det i de forskelllige generationer - som mand, barn eller barnebarn. Hvis man selv har mistet en elsket til den sygdom er det hård læsning.

Men resten var lidt træg for mig at komme igennem til sidst; jeg fik ikke Eeva levendegjort og hendes historie blev aldrig rigtig reel for mig desværre.