L'adversaire - Emmanuel Carrère

• Fransk
• 23. september
• 220 sider
• Dansk titel: Modstanderen
• Bogudfordringen 2011

Ligesom i Andre liv end mit skriver Carrère her en non-fiction roman, hvor han dog blander sine egne fortolkninger ind som mulige tanker, der kan være gået gennem hovedet på hovedpersonen i denne grumme historie.

Jean-Claude Romand er i dag et navn i Frankrig, som alle husker. En mand, som en dag dræbte sine gamle forældre og deres hund. Derefter tog han hjem og dræbte sin kone, så tegnefilm med sine to små børn i nogle timer, inden han dræbte dem med nakkeskud. Så tog han til Paris for at mødes med sin elskerinde, og forsøgte at dræbe hende men mislykkes. Endelig tager han hjem til huset, hvor ligene ligger - han tilbringer en hel dag, går en lille tur, ser videoer - og til sidst sætter han ild på huset og tager selv sovepiller.

En tragisk historie om en mand, som har levet på en løgn hele sit liv. Vennerne og familien troede, at han var en succesfuld forsker - så meget bedre end alle vennerne, som han havde læst medicin med. Men han gav op efter to år, og kom derefter kun på universitetet for at blive set af de andre som et alibi. Han havde et så hemmeligt job, at ingen kunne ringe til ham på kontoret - og i virkeligheden sad han hele dagen i bilen ude i skoven eller på en café.

Desværre overlever han - og selv i det fatale øjeblik lyver han muligvis over for sig selv. For han har ikke lyst til at dø - og tager sovepillerne alt for sent. Carrère skriver med ham i fængslet og deltager i retssagen. Han beskriver chokket hos vennerne, og de katolske besøgsvenner, han får i fængslet, da han udsoner sin straf på 22 år. 

De mener nærmest, at han måtte alt det grimme igennem for i dag at blive det rene kristne menneske - det ansigt han viser verden i dag. Men er det måske også en løgn? Carrère skal samtidig forholde sig til, at han muligvis tager parti ved at skrive om uhyret i historien - og derfor må han igen og igen relatere til sit eget liv; de små løgne, vi alle er kommet med som børn eller unge. Hvornår kammer det over? Hvornår bliver det til ens eksistens og personlighed? Og præcis hvad skete der for, at alle måtte dø - nogen må have opdaget løgnen? Måske nogle af de mange i familien, hvis penge han skulle placere - men som i virkeligheden var det de levede af.

Vi bliver uden tvivl draget af denne slags grusomme historier, når vi læser dem i pressen - og med Carrères fine ord bliver det bærligt og samtidig barskt at læse om. Og til sidst sad jeg og tænkte, at manden kan være ude om få år og starte forfra... hvordan? Og som hvem?