Tuesday, September 13, 2011

Il n'y aura pas de paradis - Ryszard Kapuściński

























  • Fransk
  • 10.-12. september
  • 308 sider
  • Dansk titel: Fodboldkrigen
Jeg er vist ved at være igennem Kapuścińskis forfatterskab, hvis jeg ikke skal læse hans beskrivelse af shahen af Irans fald - og det interesserer mig vist mindre. Men så kan jeg genlæse Ibenholt, som af de tre, jeg nu har læst inden for nogle få måneder, er den absolut mest gribende.

Når jeg ser tilbage på de tre bøger, er der en tydelig forskel på dem. Ibenholt er den mest poetiske, og den mest afslørende i forhold til hans kærlighed til Afrika; Mine rejser med Herodot er den mest filosofiske, hvor han i stor udstrækning beskæftiger sig med begrebet 'at rejse' - og Fodboldkrigen, som på fransk senere er omdøbt til 'Der bliver ikke noget Paradis' er den mest politiske og faktuelle.

Jeg er stadig meget begejstret for Kapuściński, men hvis jeg var startet med denne og ikke én af de to andre, var jeg måske aldrig kommet videre. Den sidste del af bogen afslører mere af hans poetiske tilgang til journalistikken, mens de tidligere kapitler er meget faktuelle. De er for en dels vedkommende direkte kopier af de depecher, han sendte hjem til det polske pressebureau fra alverdens brændpunkter i starten af 1960'erne. Da var han selv knap 30 år, og kæmpede professionelt for sin plads primært ved at tage uortodokse metoder i brug, som sikrede, at han var der før journalisterne fra de store bureauer med flere midler.

Stadig er det en imponerende viden han har om verden - ikke kun politisk, men som human observatør, der når han rejser, gør det med alle sanser. Han formår at formidle det ofte komplicerede politiske billede i lande og tider fjernt fra os, så det virker indlysende - indlysende skrækkeligt ofte; men forståeligt! Starten af 1960'erne var især blodig på det afrikanske kontinent, men også i Sydamerika - og jeg var ikke født. At læse historierne med Kapuścińskis ord og øjne er en nyopdagelse af historien for mig.

Han kommer bredere omkring end i de to foregående bøger, der primært foregår i Afrika og Mellemøsten - der er historier fra Sydamerika om krigen mellem El Salvador og Honduras, som udbrød efter et par nederlag i fodboldkampe - deraf den oprindelige titel; men også den tyrkiske invasion af Cypern, som stadig er en uløst europæisk konflikt. Der var flere geografiske spring, men bestemt også mere oplysende information i modsætning til den subjektive. Dog foretrækker jeg stadig hans egne beskrivelser af folk og fæ på hans vej igennem verden.

Jeg var faktisk helt trist, da jeg lukkede bogen. Jeg var lige henne og bladre lidt i Ibenholt, og trøstede mig med, at den kan og skal genlæses. Samtidig er der muligvis flere bøger at finde af ham...

2 comments:

Linse said...

Skønt at læse om dine oplevelser med Kapuściński, jeg bliver bare bestyrket i min egen fascination af hans forfatterskab.

Nille said...

Linse,

Jeg er meget betaget af hans bøger - hans personlighed og hans opfattelse af det at rejse. Det er et menneske, det må have været spændende at møde.

Der er desværre ikke så mange bøger tilbage - men Ibenholt skal jeg i hvert fald genlæse. Det var kærlighed fra første sætning!

Glad for at høre, at jeg har en 'lidelsesfælle'!